B.B. Kings døtre har sagsøgt faderens manager
Den aldrende musiker, B.B. King, har i den seneste tid været sengeliggende, efter han for en måned siden blev indlagt grundet diabetes-relateret dehydrering. Kort tid efter blev han dog udskrevet og har siden været under behandling i hjemmet i Las Vegas.
Nu har tre af Kings børn, Karen Williams, Rita Washington og Patty King sagsøgt Kings manager, Laverne Toney, efter at have beskyldt hende for at udnytte og stjæle fra King. Søgsmålet er dog siden blevet afvist af en dommer i Las Vegas grundet manglende beviser, skriver The Associated Press.
Sagen drejer sig blandt andet om, at der er over en millioner dollars, som tilsyneladende mangler, og at familien føler, at de ikke kan få lov til at se deres far.
Dette benægter Toneys advokat, Brent Bryson dog og forklarer, at besøg altid kan aftales som før, og anklager Kings børn for at være ude efter penge:
"Det handler udelukkende om penge", fortæller han og fortsætter: "Mr. King er ikke længere i stand til at turnere for tiden, så der er ikke nogen indtægt. Den eneste måde, de kan få penge, er igennem useriøse søgsmål som denne"
Om den manglende million forklarer han, at pengene er blevet brugt i overensstemmelse med King.
Det forlyder dog også, at Kings manager har forhindret flere af Kings musikalske kolleger i at besøge ham, det tæller blandt andet Willie Nelson, Buddy Guy, Carlos Santana og Eric Clapton, og at sætte Kings børn på hans lønningsliste. En person tæt på Guy har bekræftet til Rolling Stone, at sangeren ikke kunne få lov til at besøge King:
"Da Buddy var på turne i Nevada sidste måned, ville han besøge B.B., men blev afvist."
De andre musikere har dog ikke valgt at kommentere sagen.
Med sagens afgørelse har Laverne Toney fortsat varetægten over King og hans finanser, men Kings datter, Karen Williams, har dog efterfølgende udtalt:
"Vi har tabt kampen, men vi har ikke tabt krigen."
Skyd weekenden i gang med Kings "Sweet Little Angel":




