Nyhed

Ugens hitliste: Gammel mand tæsker små børn af toppen

Legendarisk guitarist indtager førstepladsen

Denne uges hitliste bliver toppet af Mark Knopfler, der kommer direkte ind på en førsteplads med sit nye soloalbum "Tracker". Den tidligere Dire Straits-frontmand tager dermed førstepladsen fra MGP-børnene, der har rangeret i top 10 i hele 6 uger.

Kendrick Lamar udgav i sidste uge pladen "To Pimp A Butterfly" og kunne efterfølgende høste 6 stjerner fra GAFFA. Lamar debuterer hitlisten med en 3. plads, stærkt efterfulgt af Bikstok og deres nye album "Uranium".

Ugens helt store dyk er Madonna, der var at finde i top 10 med en 2. plads i sidste uge, men nu er styrtdykket helt ned til en 25. plads. Det er dog ikke kun Madonna, der er dykket - både Sam Smith og Ankerstjerne er faldet et par pladser. 


I ugens Track Top 10 er der ikke sket meget i toppen, de første fire tracks har ikke rykket sig. "Fivefourseconds" af Rihanna & Kanye West & Paul McCartney konstellationen rangerer stadig som nummer 1 for tredje uge i træk. 

"Uptown Funk" af Mark Ronson feat. Bruno Mars og "Cheerleader" af Omi er begge rykket op på listen fra en henholdsvis 7. og 6. plads.

Top Gunns "Veninder" må dog sige farvel til top 10. 


Se de danske hitlister her.

ANNONCE