Nyhed

King Crimson til Danmark i 2016

Det legendariske kultband har ikke givet dansk koncert siden 2003

De har ikke udgivet et album siden 2003, og de har ikke gæstet Danmark, siden de optrådte i Cirkusbygningen samme år, men nu har manden bag King Crimson, Robert Fripp, genforenet kultbandet, der igen turnerer aktivt. De lægger også vejen forbi Danmark. Det sker, når de går på scenen i Falconer Salen den 23. september 2016.

King Crimson satte et markant aftryk på rockhistorien i 1969, da Robert Fripp dannede bandet og kickstartede den gyldne æra indenfor progressiv rock med debutalbummet "In the Court of the Crimson King".

King Crimson blev hurtigt et skiftende foretagende, fordi Fripp i perioden 1969-74 ofte ændrede i besætningen, mens musikken fulgte med. I 1974 satte han projektet på pause, mens han arbejdede sammen med Brian Eno og udgav egne soloplader.


King Crimson blev senest gendannet i 2013 med en syv mand stor besætning. Senest er saxofonisten Mel Collins vendt tilbage efter 40 års fravær. Det gendannede band gav deres første koncert i New York i 2014.

Lineuppen er som følger:

Robert Fripp: guitar/guitar-synthesizer
Mel Collins: saxofon/fløjte
Tony Levin: bas/Chapman stick
Pat Mastelotto: trommer
Gavin Harrison: trommer
Jakko Jakszyk: guitar/vokal
Bill Rieflin: keyboard/trommer/kor


King Crimson (siddende koncert)

Falconer Salen, København

Fredag den 23. september 2016


Billetsalget starter fredag den 27. november kl. 10.00 via Billetlugen.

Lyt til titelnummeret fra debutalbummet "In the Court of the Crimson King" her:


ANNONCE