Nyhed

2016 bliver Gorillaz hele året rundt

Damon Albarn og Jamie Hewlett røber detaljer om den kommende plade

Tidligere i år kunne multimusiker Damon Albarn og digitalkunstner Jamie Hewlett bekræfte, at deres animerede band Gorillaz ville vende tilbage med et nyt album i 2016. Nu følger de op med flere detaljer om den længeventede pladeudgivelse.

"Vi laver noget Gorillaz til næste år," kan Hewlett fortælle til NME. "Damon har startet med at lave lidt musik ud over alle de andre projekter, han har gang i. Jeg arbejder med det nu – 2016 kommer til at blive Gorillaz hele året rundt".

Han kan også røbe, at der bliver store ændringer i bandets visuelle udtryk: "Det kommer til at blive ændret – jeg kan ikke fortælle hvordan, men selvfølgelig bliver det anderledes. Jeg kan ikke lave noget, jeg allerede har gjort før, det er ikke interessant for mig. På samme måde som Damon ændrer sin musik og bevæger sig fremad, gør jeg det samme. Der kommer til at være et nyt syn på tingene."


Albarn lover fra sin side en særdeles energisk udgivelse: "Jeg er lige akkurat begyndt at arbejde med Gorillaz-albummet. På nuværende tidspunkt er det meget hurtig og har vældig meget energi. Jeg har siddet fast ved et piano udenfor Broadway i flere år, så nu ønsker jeg at gøre det helt modsatte."

Damon Albarns andet band, Blur, udgav tidligere i år albummet "The Magic Whip", som fik fem stjerner af GAFFAs anmelder.

Se Gorillaz-hittet "Clint Eastwood" her.

ANNONCE