Bieber bevægede sig nøgen udenfor under sin ferie på Bora Bora til stor glæde for skjulte paparazzi-fotografer, og opmærksomheden huer ikke sangeren
I begyndelsen af oktober oplevede Justin Bieber sin egen variation af penis-gate, da flere dagblade bragte paparazzi-fotos af sangeren i nøgen figur under hans ferie på Bora Bora. Nu har Bieber brudt stilheden omkring billederne og udtaler til Access Hollywood, at han føler sig "krænket". Det skriver NME.
"Først tænkte jeg ... Kan de overhovedet tillade sig det?" siger han. "Jeg føler mig ligesom voldsomt krænket. Som om, at jeg ikke kan gå udenfor og som om, at jeg ikke kan bevæge mig ud nøgen. Du burde kunne føle dig rolig i din egen hud ... Især så langt væk hjemmefra."
Justin Bieber har siden truet med at lægge sag an mod de nyhedsmedier, der har bragt de krænkende billeder, i et forsøg på at få dem fjernet. Hans advokater hævder, at de både krænker sangerens privatliv og hans ophavsrettigheder.
Sangeren har dog kunnet finde støtte i sin far, der i en nu slettet tweet skrev: "@justinbieber what do you feed that thing. #proud daddy"/"@justinbieber hvad fodrer du den ting. #stolt far".
Bieber udgiver sit fjerde album den 13. november. Det falder sammen med udgivelsen af One Directions femte studiealbum "Made In The A.M". I et radiointerview med Smash! The Edge i New Zealand udtaler Bieber: "Jeg tror, det er strategisk fra deres side af, for min udgivelsesdato blev offentliggjort først."
Vi fik sidst et udspil fra Justin Bieber i slutningen af 2013. "Journals" modtog tre stjerner af GAFFAs musikanmelder Michael José Gonzalez. Du kan læse anmeldelsen her.