Vi har talt med bagmand Liam Howlett før næste uges show i København
Rave-med-mere-gruppen The Prodigy giver 5. november koncert i Tap1 oven på deres velanmeldte koncert på årets Tinderbox Festival. Vi har fanget gruppens musikalske bagmand Liam Howlett for at høre lidt om, hvad vi har i vente.
Hvad kan vi forvente af koncerten i København?
– I kan forvente, at vi brænder igennem. Vi har optrådt på festivaler det meste af året, så det bliver godt med egen turné, hvor vi selv har kontrol med det hele.
Hvordan går det med at øve, og hvordan øver I generelt til Prodigy-koncerter?
– Øver? Vi har givet to koncerter om ugen året igennem, så det er den bedste måde, vi kan øve på. Vi øver kun for alvor, når vi skal have nye numre med, så det var i begyndelsen af året i forbindelse med det ny album. Men nu er de nye numre godt på plads, og vi kender dem, for vi har spillet dem så mange gange i år, at vi ved, hvad vi foretager os.
Tidligere på året udgav I albummet "The Day Is My Enemy" – hvordan adskiller dette album sig fra andre Prodigy-album, og hvordan minder det om?
– Det er det mest kompromisløse album, vi har udgivet. Det har en mere brutal lyd. Som med alle Prodigy-album er der en sammenhæng i lyden og produktionen, men vi følte, at dette album måtte slå hårdere, så vi kunne skille os ud fra al den dårlige elektroniske musik derude for tiden. Vores omgivelser og alt muligt møg, der sker i vores liv er afgørende. Hvert nyt Prodigy-album er lidt anderledes, men vi lyder altid som os selv. Vi er ikke et band, der stiler efter at ændre vores lyd eller udtryk alt for meget. Vi ved hvordan vi gerne vil lyde, for det har vi brugt tyve års tid på at finde ud af.
Prodigy remixede ebm-legenderne Front 242, Underworld var oprindeligt et new wave-band, Thomas Fehlmann fra The Orb var oprindeligt med i Neue Deutsche Welle-gruppen Palais Schaumburg, Leftfield indspillede sammen med John Lydon, et cetera. Synes du, man ligefrem kan trække en mere eller mindre direkte linje fra de mørke firsergenrer og frem til den tidlige rave- og tehcnoscene, som jo rent faktisk adskilte sig fra Euro-dancepoppen i samme periode?
– Nej, egentlig ikke. Jeg tror bare, det var den musik, de kunstnere var vokset op med. Men den Euro-dancepop, du taler om er for mig, hvad edm er i dag, ganske enkelt kommerciel musik på formel. Forskellige kunstnere har bragt så mange forskellige inspirationskilder med sig. Jeg kom for eksempel selv fra en mere hiphop-orienteret baggrund og ikke til guitarbands i firserne.
Hvor nogle af halvfemsernes electronica-navne er falmede med årene, så er The Prodigy stadig et stort navn – hvad er det, der gjorde, at I har kunnet skille jer ud, hvorfor er I langtidsholdbare?
– Fordi vi altid befandt os i udkanten af scenen og derfor blev lidt vores egen størrelse og ikke bare et produkt af "halvfemser-electronicaen." Vi forblev ærlige og solgte ikke ud, og vi forestiller os, at folk respekterer os for det. Man må forblive relevant ved at skrive gode melodier. Og så spillede vi live i stedet for at vælge en dj-løsning. Jeg tror, det er faktorerne, men hvem ved, og måske er det ikke så vigtigt?
Lad os tage en lidt nørdet snak om synthesizere – det er en kendt sag, at du er glad for Rolands W-30 samt, naturligvis, Mood Prodigy. Jeg har begge synths, og lad mig sige det sådan, jeg kan godt forstå, I navngav jer efter Prodigy'en, men ifølge talrige kilder skulle det meste af "Experience" være lavet med W-30. Hvordan? Brugte du den mest til sequencing og til at afspille samples, eventuelt fra andre maskiner også? Lavede du rent faktisk mange af lydene med W-30s egen synthesizerdel?
– Jeg brugte W-30, fordi det var den billidste måde, hvorpå jeg kunne færdiggøre numre. Jeg brugte W-30 til de første single- og ep-udgivelser, lærte at udnytte sampletiden maksimalt. Jeg brugte enkelte af dens presets, men de fleste af dem er ikke så gode. Da jeg arbejdede på "Experience"-albummet i 1992 tilføjede jeg en Akai S1000-sampler, så jeg havde mere sampletid, men al sequencing foregik på W-30. Jeg brugte simpelthen det udstyr, jeg havde maksimalt, og det tvang mig til at være mere kreativ. Jeg havde også en Roland SH-101, og den er fed. Jeg bruger den stadig live den dag i dag.
Hvilken musik lytter du til i dag?
– Hjemme lytter jeg slet ikke til musik. Men jeg har følerne ude, når jeg er ude. Det er vigtigt at lytte til, hvordan folk producerer, så man kan lære nye tricks. Men jeg er gammeldags, så jeg lytter med på firser-hiphop i bilen. Det kan jeg lide.
Hvis du kunne vælge, lad os sige tre kunstnere, levende eller døde, som The Prodigy kunne samarbejde med, hvem ville så være drømmeholdet?
– Keith Moon på trommer, Bernie Worrell på synthesizer, han er kongen, jeg er vild med hans stil, og på vokal Chuck D, Public Enemy.
Køb billetter til koncerten på Billetlugen
Varm op med gruppens seneste musikvideo, "Get Your Fight On":