Nyhed

Andy Fletcher fra Depeche Mode kommer til København

Godt nyt til Depeche Mode-fans

Manden bag keyboardet i Depeche Mode, Andy Fletcher, gæster nu KB3 i København med sit synth-pop dj-sæt. Han er stadig aktiv i Depeche Mode, men har de sidste år også stået bag dj-pulten og turneret verden over på festivaler og natklubber.

Om det at være dj siger Fletcher selv: "Det er en anderledes og mere intim oplevelse at spille på natklubber end til stadionkoncerter med mere end 50.000 personer. Jeg har det sidste stykke tid arbejdet på et dynamisk dj-sæt, som jeg glæder mig til at spille for mine fans".

KB3 har før huset Vince Clarke, tidligere medlem af Depeche Mode, som også har kastet sig ud i en karriere som dj.


Fletcher, eller "Fletch" som fans kalder ham, spiller på KB3 den 7. november 2015.

Billetter til koncerten kan købes via Billetto her.

ANNONCE