Nyhed

Joey Moe, Nik, Xander spiller fodbold for velgørenhed

UNICEF står bag velgørende fodboldturnering spillet af kendte danskere

På lørdag deltager en række af landets største stjerner inden for forskellige brancher i UNICEF Cup, herunder blandt andre Nik fra Nik & Jay og Joey Moe (billedet). 

Blandt de deltagende hold finder man:

Musikerlandsholdet - blandt andre Nik, Joey Moe og Xander
Komikerlandsholdet - blandt andre Carsten Bang, Sebastian Dorset og Simon Talbot,
Tv-landsholdet - blandt andre Sisse Fisker, Mads Steffensen, Stig Tøfting og Thomas Skov
Ingeniørlandsholdet og Kunstnerlandsholdet - blandt andre Kristian von Hornsleth og Lo Marie Lynghøj


Fodboldturneringen har til mål at samle ind til 250.000 Polio-vacciner til børn i udsatte lande. Al indtjening fra entré, mad og drikke og selvfølgelig donationer på dagen går til vacciner. 

Initiativet er startet af Verdens Mest Velgørende Fodboldhold, der sammen med UNICEF har afholdt turneringen årligt siden 2009. 

Billetter koster 50 kroner og kan bestilles her. Børn under 12 har gratis entré. Overskydende billetter kan købes i døren. 


Læs mere på initiativtagernes hjemmeside: fodboldtilforskel.dk

ANNONCE