Nyhed

Lyt: Kanye West offentliggør ny sang under modeshow

Ny sang fra rapperen blev spillet under runway-showet til Wests nye tøjkollektion

Da Kanye West i nat lancerede sin anden kollektion i samarbejde med Adidas, "Yeezy Season 2", under New York Fashion Week, foregik det til spritnye toner – selvfølgelig leveret af hovedpersonen selv. 

Modeshowet blev livestreamet til diverse biografer rundt omkring i verden og kunne herhjemme ses i udvalgte biografer i København. 

Nummeret "Wolves" blev i februar måned udgivet på samme facon under Wests runway-show til denne tøjkollektions forløber, "Yeezy Season 1". 


Nummeret "Fade" er lavet sammen med Ty Dolla $ign og Post Malone og indeholder samples fra house-klassikerne "Can You Feel It" af Mr. Fingers og "Deep Inside" af Harddrive.

Dermed er det også en mere bastung og houset udgave af West end de to tidligere udspil, "All Day" og "Only One". Sammen med "Wolves udgør de fire numre alt, hvad vi har hørt fra det kommende album "Swish", der fortsat mangler en udgivelsesdato. 

Nummeret er endnu ikke tilgængeligt online, men enkelte fans var heldige at nå at optage showet. Hør nummeret og se West dukke op på scenen til sidst i videoen herunder. 

Kanye West - Fade from Sam Stone on Vimeo.

ANNONCE