Nyhed

Se Steven Tyler synge med gademusiker

En ung fyr fik en særlig gæsteoptrædende, da han spillede I Don't Want To Miss A Thing på åben gade i Moskva

En lokal gademusiker i Moskva fik sig en overraskelse, da Aerosmiths forsanger, Steven Tyler, trådte frem fra tilskuerrækken og overtog mikrofonen. 

Musikeren Alexander Anisimovfor var ved at fremføre Aerosmiths kæmpehit "I Don't Want To Miss A Thing", da Tyler tilsyneladende uberørt gik frem og stemte i sammen med manden til publikums store begejstring. 

Steven Tyler var i Moskva for at optræde i lørdags for at fejre, at staden fyldte 868 år, skriver Russia Today. 


Anisimovfor fortæller, at der gik lidt tid, inden han opdagede, hvem den fremmede duetpartner var, og måske derfor bevarede han fatningen, da hans sangmakker meldte sig på banen.

Det er heller ikke første gang, at Steven Tyler træder til (eller snarere overtager) en gademusikants forestilling. Sidste år filmede en tilskuer Tyler i færd med at more sig med at spille på vandflasker på en gade i Helsinki, Finland. Se de to muntre optrin herunder. 


ANNONCE