Nyhed

Spotify: Her er sommerens mest streamede numre

Danskerne elsker de danske artister. Det viser Spotifys liste med de mest spillede sange i sommermånederne.

I dag offentliggør Spotify de største danske sommerhits. Lukas Graham topper listen over de mest afspillede sange fra sommeren 2015 med hittet "7 Years". På andenpladsen finder vi Felix Jaehn med dansehittet "Ain't Nobody", mens amerikanske The Weeknd tager tredjepladsen med r'n'b-lyden på "Can't Feel My Face".

Lukas Graham storhittede og har udover "7 Years" yderligere to sange i top ti – nemlig med "Strip No More" og som medvirkende på Suspekts "Søndagsbarn". Også danske MØ gør sig i selskab med Major Lazer og DJ Snake flot bemærket på en fjerdeplads med verdenshittet "Lean On".

"Top ti over de mest spillede sange i sommerens løb slår fast, at de lokale artister har godt tag i de danske musikfans. Med streaming er det også blevet nemmere for musikelskere at få adgang til alle ens favoritnumre hvor som helst og når som helst. Det gælder uanset, om man i løbet af sommeren befandt sig på strandtur, til kortspil i sommerhuset eller til aftenhygge ved bålet," siger Malin Cumzelius, Senior PR Manager i Norden hos Spotify.


MØ er den mest populær på verdensplan

Det er ikke kun i Danmark, at Major Lazer og MØ hitter. Den mest populære sang på verdensplan henover sommeren er nemlig netop "Lean On". På andenpladsen er OMI med "Cheerleader", mens Wiz Khalifas "See You Again" er på tredjepladsen. 


"Vores brugere er rigtig gode til at spotte nye sange med hitpotentiale. Vi spåede tidligere på året, at netop Major Lazers "Lean On" havde gode chancer for at blive et vaskeægte sommerhit. Og så er intet mindre end det imponerende, at en dansker er repræsenteret i udlandet over de mest afspillede sange," siger Malin Cumzelius.


Foruden MØ som repræsentant for Danmark er vores nordiske naboer fra Norge og Sverige også på listen over de mest spillede sange på verdensplan. Fra Norge er det Kygo med "Stole The Show", mens Sverige er med i form af Avicii og "Waiting for Love".

Listen over de mest populære sommersange er udarbejdet ved at undersøge afspilningsdata på Spotify i perioden 1. juni til 31. august 2015.

 


Spotifys liste ser sådan ud:

Spotifys top ti sange fra sommeren 2015 i Danmark

  1. Lukas Graham – 7 Years
  2. Felix Jaehn – Ain't Nobody (Loves Me Better)
  3. The Weeknd – Can't Feel My Face
  4. Major Lazer – Lean On (feat. MØ and DJ Snake)
  5. Lukas Graham – Strip No More
  6. Avicii – Waiting for Love
  7. Wiz Khalifa – See You Again (feat. Charlie Puth)
  8. Suspekt – Søndagsbarn
  9. Madcon – Don't Worry (feat. Ray Dalton) – Radio version 
  10. Fetty Wap – Trap Queen


Spotifys globale top 10 sange fra sommeren 2015:

  1. Major Lazer (feat. MØ and DJ Snake) – Lean On
  2. OMI- Cheerleader Felix Jaehn Remix Radio Edit
  3. Wiz Khalifa (feat. Charlie Puth) – See You Again
  4. The Weeknd – Can't Feel My Face
  5. Jason Derulo – Want To Want Me
  6. Jack Ü, Skrillex and Diplo (feat. Justin Bieber) – Where Are Ü Now
  7. Avicii – Waiting For Love
  8. David Guetta (feat. Nicki Minaj, Bebe Rexha & Afrojack) – Hey Mama
  9. Fetty Wap – Trap Queen
  10. Kygo – Stole the Show               

Hør sangene nedenfor:

ANNONCE