Titlen er også offentliggjort
Stine Bramsen er i øjeblikket en af de mest omtalte sangerinder i Danmark, og nu er der endnu en grund til at tale om hende. Hendes solodebutalbum bliver udgivet den 9. oktober og får titlen "Fiftyseven".
I starten af måneden udgav sangerinden "Woman", der var en hyldest til kvindekroppen. Det blev så meget omtalt, at det endte ud i hashtagget #smuksomjeger, hvor danskerne viste deres mindre perfekte steder og hyldede dem.
For eksempel blev Stine Bramsen som barn drillet med sine stritører, men i dag har hun fundet ud af, at det er det, der gør hende unik.
Bramsen er også en del af TV2's Toppen af Poppen, hvor hun søndag efter søndag præsterer sit ypperste. På søndag skal vi dog ikke høre hende selv synge, for det er nemlig hendes sanges tur til at blive nyfortolket.
Lad os hylde kvindekroppen endnu en gang med "Woman":





