Ved dette års Coachella-festival kunne kunne koncertdeltagerne genopleve N.W.A-ånden, da MC Ren og DJ Yella gik på scenen med Ice Cube
I forbindelse med den califoniske festival Coachella i weekenden havde Ice Cube sine gamle kolleger MC Ren og DJ Yella fra den stilskabende hiphop-gruppe N.W.A. med på scenen. Dog var rapperen og produceren Dr. Dre ikke med.
Sidste år blev de samme tre medlemmer af N.W.A genforenet for første gang i to årtier. Genforeningen skete ved BET Experience i Los Angeles.
I januar i år sagde Ice Cube så, at han ville bringe nogle medlemmer fra rapgruppen N.W.A sammen ved Coachella 2016. Formålet var at give festivaldeltagerne en historisk lektion om Ice Cube og rapgruppen N.W.A.
Koncertdeltagerne kom på skolebænken i lørdags, hvor rapperen leverede et vildt show sammen med N.W.A-medlemmerne DJ Yella og MC Ren på sangene "Straight Outta Compton" og "Fuck tha Police. Ud over de tidligere N.W.A-medlemmer havde Ice Cube gæsterappere som O'Shea Jackson Jr. Common samt Snoop Dogg med på scenen i sit show.
Den califoniske rapgruppe N.W.A aka. "Niggaz Wit Attitudes" blev dannet tilbage i 1986. Med udgangspunkt i den såkaldte gangsta rap samt old school hiphop blev rapdrengene kendt for numre som "Straight Outta Compton samt "Fuck Tha Police". Numre med vilde rim, aggressioner og swingende hiphop-rytmer. Men håndtegnene stoppede brat, da gruppens aids-ramte medlem Easy-E døde den 26. marts 1995 i en alder af 30 år. Gruppen gik herpå i opløsning.
Derfor er koncerten på Coachella et historisk øjeblik, hvor tre af bandets medlemmer optræder sammen på scenen – dog uden Dr. Dre.
Se Ice Cube og MC Ren rappe "Fuck Tha Police" ved Coachella sammen: