Nyhed

Morten præsenterer nye toner til letpåklædt dametræning

Kom i sommertræningshumør med Mortens nye musikvideo

Den danske EDM-konge Morten, tidligere kendt som Morten Breum, udgav den 15. april singlen "Body Down". Sangen har nu fået en fræk billedside med spændstige baller og gyngende barme. På en strand i Los Angeles får den aarhusianske dj noget godt at kigge på. I musikvideoen er en flok letpåklædte damer i færd med den helt store træning. Boksning, armbøjninger, løb og kettlebell-løft er en del af pigernes træning.

Singlen repræsenterer Morten Breums karakteristiske lyd spækket med elektroniske partystemte toner. Et nummer, hvor sang og tekst er reduceret til den enkelte sætning "Everybody get down". Til gengæld er sangen fyldt med elektroniske underfundigheder fra Morten Breums musikalske farvepalet. De elektroniske toner varierer i tempo og intensitet i takt med, at sveden på videoens piger træder frem på deres kroppe.

Se musikvideoen til singlen "Body Down" her:  

ANNONCE