Nyhed

Spinnup-vinder Emil Kruse indtager scenen på Spot Festival

Det tidligere Sleng-medlem har nyt musik i støbeskeen

Spot Festival-aktuelle Emil Kruse indtager livescenen i dag klokken 16.30. Inden Emil Kruse fyrer op for festen på scenen, har GAFFA taget en snak med den unge kunstner:

"Jeg har aldrig været til Spot Festivallen før. Jeg har kun hørt gode ting om det. Så jeg glæder mig bare til at prøve musikken af og spille i Århus," forklarer Emil Kruse.


Ville bare på Spotify


Emil Kruse har vundet Spinnup Legatet, der uddeles i samarbejde med Royal Beer.  Sangeren deltog i konkurrencen om legatet med et mål for øjet. Nemlig at få folk til at høre hans musik:

"Jeg deltog bare, fordi jeg ville have mit nummer op på Spotify. Det er det alle bruger. Jeg vidste ikke, hvordan man fik sit nummer op der. Så havde jeg hørt fra nogle af, at jeg jo bare kunne deltage i konkurrencen om legatet, og så kunne det jo være at jeg vandt;" forklarer Emil Kruse, der var overrasket over at have vundet legatet.

Ud over kontanter til nyt udstyr har Spinnup Legatet givet Emil Kruse en showcase på Spot Festival, et mentorforløb med topfolk samt et hav af markedsføringsføringsmidler.



Vi er lidt slum

Lige nu arbejder Emil Kruse på sin kommende EP "Slumromantiker", der forventes at udkomme til efteråret. En EP, hvis albumtitel refererer til Emil Kruses privatliv

"Slum plejer at være en ting mellem mig og mine venner. Vi er sådan lidt slum, tror jeg. Vi har sgu aldrig levet det der liv med at poppe champagne. Det har altid været nede på jorden," siger Emil Kruse om den venskabelige drengegruppe. Emil Kruse beskriver sine sangtekster som værende meget kærlighedsorienteret.


"Sidste år der havde jeg sluttet forholdet med min ekskæreste. Det havde været et langt forhold. Der gik bare rigtig lang tid, hvor det hele det var sådan sort/hvidt. Så fik jeg skrevet nogle sange," lyder det fra Emil Kruse. En af sangene var ”Hvorhen”, der kombinerer hiphop med et råt urbant twist.

Slenget blev delt

Udover at have spillet fire koncerter i landet som hovednavn, har Emil Kruse været support for sangeren Carl Emil i sidste uge. Men Emil Kruses musikrejse har en længere historie. Da Emil Kruse var 12 år, begyndte han med rappen. Sammen med vennen Larry, startede han gruppen Sleng, som spillede på Roskilde Festival i år 2012.


"Det var der det peakede. Vi formåede ikke rigtigt at holde det kørende og smede mens hjernet var varmt. Så jeg begyndte at lave noget på egen hånd," forklarer Emil Kruse. Inden udgivelsen af singlen Hvorhen” havde han udgivet et par mixtapes. Nu har Emil Kruse skruet op for tempoet og er tilbage med nyt opfriskende dansevenlig musik, som kan opleves i eftermiddag på scenen ved SPOT Festival.

Fang Emil Kruse på Spot Festival i Musikhuset, Rytmisk Sal, klokken 16.30. Royal Beer sørger for gratis øl til de første 300 gæster.

Se musikvideoen til "Hvorhen" her:

ANNONCE