Nyhed

Korn udgiver Insane-video, der minder os om livets korthed

I forbindelse med at heavy metal-bandet snart udgiver sit 12. album, slipper Korn en ny musikvideo til singlen ”Insane”.

Til efteråret udkommer Korns 12. album ”The Serenity of Suffering”, men allerede nu kan heavy metal-bandet løfte sløret for en ny musikvideo. Videoinstruktør Ryan Valdez er manden bag ”Insane”-videoen, der – som et slags memento mori, der skal minde om livets korthed – domineres af obduktionsbilleder. Her kan du se og høre Korns seneste single ”Insane”:

”Insane” følger i hælene på singlen ”Rotting in Vain”, der også kommer på det nye album.


På ”The Serenity of Suffering”, som udkommer den 21. oktober, kan Korn-fans også forvente at høre Slipnot-vokalist Corey Taylor. Det fortæller musikmagasinet Metal Hammer, der har talt med guitarist James ”Munky” Shaffer. Han løfter i øvrigt løftede sløret for, at der på ingen måde vil blive skruet ned for bandets volumen på det kommende album.

”På en heavy-skala fra et til ti, hvor ti er det selvbetitlede album fra 1994, ligger det her album helt klart på ni”, siger Shaffer til Metal Hammer.

ANNONCE