Nyhed

George Michael er død

Sangeren, der har solgt mere end 100 millioner album, døde fredfyldt hjemme i går. Der er endnu ikke oplyst noget om dødsårsagen

Sanger og sangskriver George Michael er død, bare 53 år gammel. Han døde i går i sit hjem i Goring nær Oxford. Der er ikke oplyst nærmere omstændigheder omkring det chokerende dødsfald, men politiet udelukker, at sangeren skulle være offer for en forbrydelse.

George Michael, der egentlig hed Georgios Kyriacos Panayiotou, blev oprindelig berømt som del af duoen Wham!, med hvem han i 1980'erne scorede hits som Careless Whisper, Freedom, Wake Me Up Before You Go-Go og Last Christmas.

Han gik solo med mesterskiven Faith i 1987, hvor han havde skrevet og spillet det meste, og cementerede den stjernestatus, der havde været undervejs i de sidste år med Wham! og blandt andet bød på en optræden ved det store Live Aid-arrangement i 1985.

I 1998 blev George Michael efter års mediespekulation om, hvorvidt han var homoseksuel, arresteret på et toilet i Los Angeles af en civilklædt politimand. Det gjorde at en masse opmærksomhed gik væk fra hans musik og fik George Michael til at stå frem i forhold til sit privatliv og den kæreste, han havde haft i en årrække. Men begivenhederne fik ham også til at søge en mere anonym tilværelse.

Han skulle dog 2017 lave en dokumentar om sit liv.

I forbindelse med dødsfaldet siger hans publicist:

"Det er med stor bedrøvelse, at vi bekræfter, at vores elskede søn, bror og ven George Michael fredfyldt sov ind i løbet af julen. Familien beder om, at deres privatliv bliver respekteret i denne svære og emotionelle tid. Der bliver ikke flere kommentarer lige nu".

 

 

ANNONCE