Nyhed

Keane-forsanger giver dansk koncert som solist

Tom Chaplin er gået solo og besøger Danmark uden sit band

Sanger Tom Chaplin fra Keane besøger København med sit nye band og sit nyudgivne solo-debutalbum ”The Wave” i bagagen. Det sker fredag den 10. marts i DR Koncerthuset, Studie 2.

“The Wave” gik ind på en flot 3. plads på den engelske albumhitliste i oktober. Et album med 11 sange, skrevet af Chaplin og produceret af Matt Hales (Aqualung, Lianne La Havas) og indspillet i Pasadena, California og London. 

Det er første gang, Tom Chaplin turnerer uden sit multimillion-sælgende band, der har udgivet fire fuldlængdealbum fra 2004-2012. Alle album har toppet hitlisten i hjemlandet. Gruppen har dog holdt pause siden 2014.


Med Tom Chaplins karakteristiske, følelsesfulde stemme i front er “The Wave” et album, som har fået fornemme anmeldelser. The Sunday Times udråbte det som Album Of The Week med ordene: ”incredibly beautiful and affecting”. The Telegraph skrev “the most gorgeous, anthemic, uplifting music of Chaplin’s career”, og The Standard, The Sun, Q og Mojo gav alle høje karakter i deres anmeldelser.

Billetsalget begynder fredag den 9. december klokken 10.00

Hør Tom Chaplin med solosinglen "Hardened Heart":

 


 


 

ANNONCE