Nyhed

Fan opretter indsamling til Kanye West

En få-Kanye-ud-af-gæld-indsamling er oprettet på GoFundMe

Kanye West tweetede i søndags den 14., at han har "53 millioner dollars i personlig gæld". Se det originale tweet her:

 

Musikerens dybfølte tweet har fået Jeremy Piatt – 'funny man og fan' – til at starte en onlineindsamling på siden gofundme.com. 

På siden skriver Piatt, at "Kanye indviede os i sin personlige krise. Han har 53 millioner dollars i gæld, og det ser ikke ud til, at Mark Zuckerberg har tænkt sig at give ham den hjælp, som han desperat har brug for."

Piatt hentyder til Wests tweet, hvor han beder opfinderen af det konkurrerende sociale medie, Facebook, om at "investere 1 milliard dollars i Kanye West-idéer":


 

Indtil videre er det indsamlede beløb nået $3.231 – så der er stadig lang vej til de $53 millioner.


Du kan selv hjælpe Yeezy ud af gælden ved at benytte linket til donationssiden, og Piatt understreger desuden, at han "ikke vil have en øre af det. Jeg vil have alt til at gå til Kanye."

Om West virkelig sidder i gæld til halsen vides dog ikke med sikkerhed, men ifølge Piatt er sagen uden tvivl værd at støtte, eftersom "Kanye er den største levende artist på planeten, hvilket han har fortalt os mange, mange, mange, mange gange". Sådan lød Piatts kommentar til Mashable.

ANNONCE