Heavy-bandet genudgiver to klassiske album
I forbindelse med genudgivelserne af albummene "Ride the Lightning" (1984) og Kill 'Em All" (1983) kan man nu streame eksklusive versioner af to Metallica-numre.
Den første er en liveudgave af "Phantom Lord", hvor originalversionen findes på Metallicas debutalbum "Kill 'Em All". Nummeret er optaget i Paris 1984. Det andet nummer er en rå garagedemo af titelsangen fra albummet "Ride The Ligtning", Metallicas andet album.
Metallica genudgiver de to album "Kill 'Em All" og "Ride the Lightning" den 15. april. Albummene er remastererede og spækket med forskellige former for ekstramateriale. De udkommer på cd, vinyl og som bokssæt.
Genudgivelsen af boks-udgaven af "Kill 'Em All" vil indeholde fire lp'er, fem cd'er, dvd samt en unik boks med sjældne fotos. "Ride the Lightning"-boksen rummer til fire lp'er samt seks cd'er, en dvd, en bog med sjældne fotos, en minibog med James Hetfields håndskrevne sangtekster samt tre plakater.
De to albums er en del af bandets genudgivelseskampagne, som startede sidste år, hvor Metallica genudgav deres kassettebånd "No Life 'Til Leather".
Se de fulde tracklister på Metallicas hjemmeside
Ind til de to genudgivelser udkommer til foråret, kan du høre de eksklusive udgaver af de to Metallica-numre her: