Nyhed

Kristian Noe blander farvepaletten i funky musikvideo

Den aarhusianske sanger tager sit publikum med på en farverig mediterende rejse i sin nye musikvideo

Kristian Noe har netop offentliggjort musikvideoen til sangen "Just Wanna Play" fra debutalbummet "Time Dismissed", der udkom i 2015.

I musikvideoen loader et videospil på en gammel Nintendo-spillekonsol.En grammofonplade kører, mens en ung kvinde rører i kaffen til funky toner fra sangen "Just Wanna Play". På væggen hænger billede af en lille grøn mand siddende i et stort farvestrålende billedlandskab. En lille lysegrøn alf med ét mål for øjet, som er sangens titel. En limegrøn ufo indtager landskabet og sender den lille mand på rejse igennem utallige farvestrålende landskaber, indtil han til sidst havner i samme rum som pigen med kaffekoppen.  

Den lille grønne alf er et billede på sangeren Kristian Noes egen alterego. Musikvideoen repræsenterer det naturlige og det modige, hvor det at være sig selv er kerneelementet. Denne oprigtighed er drivet i Kristian Noes musik samt et centralt tema ipåalbummet "Time Dismissed":


"Jeg synes, der er en spirituel impotens i samfundet. 'Time Dismissed' indeholder en musikalsk grundighed og en sjæl, som jeg virkelig tror, at mange mennesker længes efter. Folk skal tro mere på det unikke i dem selv og deres drømme," siger Kristian Noe.

Den detaljerige musikvideo til sangen "Just Wanna Play" handler om at skille sig ud fra strømmen, stoppe op og give plads til fordybelse. En fordybelse i et mediterende farvestrålende univers, hvor tegneseriens fantasi leger med virkeligheden.

Musikvideoen tog fire måneder at lave og er skabt i samarbede med grafikeren Jeppe Rumley fra FatBit Visuals samt maleren Carsten Vang. En funky, flippet sang og video med et musikansk swingende twist af jazz og pop. Se den farverige musikvideo her: 

ANNONCE