Reportage: Nordiske klange over Schweiz

Se masser af billeder fra festivalen

Den lille schweiziske musikfestival Nordklang i alpebyen St. Gallen er vild med nordisk musik. Faktisk er det festivalens erklærede formål og varemærke udelukkende at præsentere musik fra de nordiske lande Sverige, Norge, Danmark, Finland, Island, Grønland og Færøerne. Ideén til festivalen opstod for femten år siden, da festivalens grundlægger Felix Van Den Berg, var taget på en længere rejse til Færøerne for at rekreere efter en alvorlig depression. Den storslåede natur og meditative musik højt fra nord gav Felix humøret og livsglæden tilbage, og da han kom tilbage til Schweiz, besluttede han at lave en festival kun med nordiske navne i hans hjemby St. Gallen.  

Festivalen kom op at køre i 2006 og kan altså her i år fejre 10 sit års jubilæum. Festivalen er hundrede procent non-profit, og alle bands og medarbejdere arbejder gratis. Den manglende betaling har dog ikke sat en stopper for festivalens program, som gennem årene har haft besøg af navne som Efterklang, Choir of Young Believers, Blaue Blume, Under Byen, Rasmus Lyberth og Honningbarna for bare at nævne et par af de mest kendte. Ellers er de fleste navne på plakaten dog i den mere ukendte ende af skalaen, men det betyder intet, for det musikalsk nysgerrige lokale publikum sørger hvert år for, at festivalen kan melde alt udsolgt. 

Festivalturen starter med en frostklar flyvning til Zürich og derefter en times togtur i togets hyggelige spisevogn med flot udsigt til et vinterbeklædt landskab. Festivalen foregår på fem forskellige spillesteder i den lille by St. Gallen, der ligger tæt ved Alperne og den gigantiske sø Bodensee.

Fredagen byder ikke på deciderede koncerter, men i stedet kan man opleve det unikke musikalske samarbejde "Nordklang Sessions", hvor syv forskellige musikere fra Danmark, Norge, Færøerne, Island og Schweiz er blevet sat sammen i fem dage for at skabe helt ny musik til den 100 år gamle stumfilm "Eskimobaby" med den danske superstjerne Asta Nielsen i hovedrollen. Musikerne kendte ikke i forvejen hinanden, og de har arbejdet intenst hele ugen for at nå fredagens deadline, der nu skal præsenteres for en udsolgt sal i byens art cinema.

Musikerne er blevet splittet op i to grupper, og den første består af musikerne Mette Dahl Kristensen, Shatter Hands og Therese Aune, som leverer et sfærisk, sart, melodisk og melankolsk soundtrack til den i dag skandaløst politisk ukorrekte stumfilm om eskimokvinden Ivigtut, der som en slags levende souvenir er blevet bragt med Grønlandsforskeren Knud fra Grønland til Tyskland for at blive vist frem og undersøgt. 

Filmen bliver i første runde vist i sin helhed, mens den anden gruppe af musikere har valgt at gå mere kreativt til værks og har redigeret filmen helt om og delt den ind i temaer. Musikerne består nu af Band Ane, Helgi Jonsson, Hans Adrias Jacobsen og Heinz Lieb, og deres soundtrack til filmen er langt mere dramatisk, storladen og mørk end det første holds. Samtidig har de komponeret deciderede sange til filmen, og de meget stemningsfulde og atmosfæriske numre blandet med ekstremt flotte vokalharmonier giver et ekstra twist til filmen, som man nu ser og forstår i et helt andet lys. Helt klart et spændende og unikt projekt og nogle vellykkede nye nordiske samarbejder som er kommet op at stå på den konto.

Harry Potter-kulisse

Lørdagen starter med en guidet bytur rundt i St. Gallen. Centrum af byen er utrolig velbevaret, pittoresk og renskuret, og man har det lidt, som om man bevæger sig rundt i en kulisse eller er i Den Gamle By i Aarhus. Byens helt store trumfkort og stolthed er det monumentane katolske kirke- og klosterkompleks Abbey of St. Gallen fra år 719. Komplekset er en del af UNESCOs verdensarv og indeholder blandt andet det ældste bibliotek nord for Alperne, som i den grad er et besøg værd. Lige så snart man træder ind i det over tusind år gamle bibliotek, føler man sig hensat til en anden tid, og salen kunne uden problemer blive brugt som en stemningsfuld kulisse til en ny Harry Potter-film. 

Tilbage i nutiden går festivalen for alvor i gang klokken 20.00 lørdag aften. Forinden er der fællesspisning for alle artister og medarbejdere, hvad der er med til at skabe en familiær stemning hos alle, som er involveret i festivalen. Første musikalske input er med den finske singer/songwriter Mirja Klippel, der spiller nede i et af klosterets gamle kælder. Stemningen er andægtig og reserveret, og man har det mere, som om man er til en kedelig fernisering end til koncert. Lige så snart musikken går i gang, bliver der dog lyttet intenst, og de spinkle, skitseagtige og melankolske hymner minder om folk-pop a la Kings of Convenience og tidlig Joni Mitchell.

De iørefaldende numre bliver dog leveret for underspillet og lavt, så det er svært for alvor at leve sig ind i universet, og efter fem numre går turen videre til den anden ende af byen, hvor danske Wangel skal spille. Koncerten foregår i en nedlagt biograf, og her er der helt andre boller på suppen. Spillestedet har kant og er trashet i stil med Stengade i København, og det er rart at se, at den ellers meget glatte og polerede by også har plads til mere alternative steder som det her. Koncerten starter med et brag, da Peter Wangel kommer hoppende op på scenen nede fra publikum og straks går i gang med at servere lækker electro-pop og kække danse-moves, mens de to andre bandmedlemmer leverer heftige beats og bund på trommerne og den store synthesizerpark.

Bandet er i den grad på og imødekommende og får straks skabt en fest foran scenen, hvor der bliver danset med til de catchy numre, der bliver serveret særdeles flot af Peters croonende baryton og falset. "We got all the night to party!" bliver der skrålet i mikrofonen fra scenen, mens der skåles ivrigt med publikum, og stroboskop lyset lyser scenen op. Bandet er virkelig sammenspillede og har det der showman-gen, der skal til for at komme ud over rampen. 

Musikalsk nordisk tapas

Festen er nu i gang, og godt opløftet går turen nu videre gennem en drivende regnvåd by for at høre Nordklang Sessions. Koncerten foregår i et kridhvidt, majestatisk lokale under jorden, der minder om en loge eller hemmelig katedral. Lokalet er helt fyldt op, og der kan ikke proppes flere ind i det store ovale rum. Norklang Sessions består af de samme syv musikere, som lavede musik til fredagens filmvisning, og her i aften får alle musikere lov til at spille to-tre numre solo med eget materiale, inden de til sidst fremfører den musik, de i fællesskab har komponeret i ugens løb.

Musikerne spænder hver for sig over vidt forskellige genrer, og vi får både lavmælt og inderlig dansk indie (Mette Dahl Kristensen), færøsk sømandsblues (Hans Adrias Jacobsen), overjordiske islandske hymner med falset (Helgi Jonsson), minimalistisk percussion fra Schweiz (Heinz Lieb), finurlige og legesyge elektroniske toner (Band Ane), funklende norsk sangskrivning med potent vokal (Therese Aune) og tung og sprudlende techno (Shatter Hands). Resultaterne er alle af høj kvalitet, og det er spændende at få nogle hurtige smagsprøver fra vidt forskellige genrer serveret fra en del af den store musikalske talentmasse fra Norden. Publikum er tydeligvis begejstrede, og der er stående bifald til sidst.     

Efter denne maraton-performance går turen atter ude i den regntunge nat over til den dansk/australske duo Palace Winter. Bandet udgav i efteråret sin debut-ep og har godt vind i sejlene for tiden med deres sprudlende og energiske indierockede sange, der fungerer rigtig godt live. Numrene er generelt af meget høj kvalitet, og de soniske guitarflader skinner om kap med de elektroniske lydflader og skaber en heftig gnistrende energi. Folk i salen er helt på, og der bliver rocket igennem fra start til slut.    

Klokken er ved at nærme sig 01 denne lørdag nat, og den lille festival er ved at være slut. Natten fortsætter dog nogle timer endnu med et afterparty for alle, der har været involveret i festivalen, hvor der bliver skålet rigeligt igennem i schweizisk øl og drøftet koncertanekdoter på livet løs. Tak til Nordklang for en unik festival og spændende weekend.

Se masser af billeder fra festivalen