Rock-legenderne tager ingen chancer efter skuddrab af koncert-arbejder
The Rolling Stones er under 24 timers bevæbnet beskyttelse på deres nuværende turné i Sydamerika, efter en af bandets koncertmedarbejdere er blevet skuddræbt ved en af bandets koncerter.
The Mirror skriver, at en af The Rolling Stones' medarbejdere er blevet dræbt ved skud, efter tre biler prøvede på at kapre en varevogn fyldt med kontanter fra salget af alkohol efter en koncert i Buenos Aires i Argentina.
Dog er der taget højde for situationer som denne, inden turnéen startede. En kilde fortalte følgende til The Mirror: "Selvfølgelig er alt dette overvejet vel inden turnéen, og kæmpebands såsom The Rolling Stones er bevidste om de risici, der er ved disse steder – så de tager ingen chancer."
Som resultat af episoden har The Rolling Stones opgraderet deres sikkerhedsforanstaltninger. Blandt andet vil hvert bandmedlem rejse hver for sig resten af turnéen, eskorteret af bodyguards.
The Rolling Stones vil senere på deres turné besøge Brasilien, Uraguay, Peru og Columbia.





