Nyhed

Virgin Suicide drager på Danmarksturné – se farverig ny video

Det københavnske band smider en semi-animeret musikvideo til Around the Sun

Det København-baserede band Virgin Suicide påbegynder i dag deres Danmarksturné. Bandet, som lige nu er aktuelle med sangen "Around the Sun", indleder deres turné i Aalborg på 100Fryd. Se den fulde turnéplan nedenunder.

Virgin Suicide udgav sidste år deres selvbetitlede debutalbum, som blandt andet fik fire stjerner af GAFFAs anmelder Kristoffer Veirum, under overskriften "En flot og stilsikker debut". 

Det danske band er nu ude med deres nye dobbelt-single, som ifølge en pressemeddelelse er "en mere elektronisk inspireret lyd, dog stadig med klare referencer til både den klassiske britpop og 80'ernes jangle-pop".


Foruden de 11 planlagte stop på turnéen kan bandet også opleves på Jelling Musikfestival og New Note Festival i Hillerød.

Bandet kan opleves følgende steder:

19. februar: 1000Fryd, Aalborg


20. februar: Konfus, Esbjerg

25. februar: Atlas, Aarhus

26. februar: Kulisselageret, Horsens


27. februar: Walthers, Skanderborg

2. og 3. marts: By:Larm Festival, Oslo

4. marts: Studenterhuset, Odense


5. marts: Bygningen, Vejle

11. marts: Ideal Bar, København

12. marts: Musikrampen, Silkeborg


26. marts: Sønderborghus, Sønderborg

Find billetter via GAFFA Live og spillestedernes hjemmesider

Se her den semi-animerede musikvideo til "Around the Sun":

 

ANNONCE