Vi har talt med den album- og liveaktuelle engelske sanger, sangskriver og multiinstrumentalist
Den engelske sanger, sangskriver og multiinstrumentalist Steven Wilson giver koncert i Koncertsalen i DR Koncerthuset fredag den 5. februar, en koncert, der i skrivende stund er næsten udsolgt (billetter kan købes via GAFFA Live). Kort forinden, nærmere betegnet den 22. januar, udgiver Wilson minialbummet "4 ½", der kommer som en slags appendix til hans seneste, meget roste fjerde soloalbum, "Hand.Cannot.Erase." fra februar 2015.
Nu kommer Wilson så tilbage til Danmark, og i den forbindelse har vi talt med ham om den kommende koncert og det nye album.
Steven Wilson gjorde sig først bemærket som sanger, sangskriver og guitarist i det progressive rockband Porcupine Tree, som udgav 10 album i perioden 1992-2009, inden han gik solo og udvidede den musikalske palet med både jazzede og elektroniske elementer, men stadig med fokus på symfoniske passager og stor musikalsk kompleksitet. Wilson har også medvirket i en række andre musikalske projekter, blandt andre duoerne No-Man, Blackfield og Storm Corrosion med henholdsvis den engelske sanger og sangskriver Tim Bowness, den israelske ditto Aviv Geffen og svenske Mikael Åkerfeldt, sanger og sangskriver i metalbandet Opeth.
Steven Wilson gav to koncerter i Danmark i 2015, på Train i Aarhus og i Amager Bio. Train-koncerten fik fem stjerner af GAFFAs anmelder under overskriften "Audiovisuel andagt for A-holdet". Læs hele anmeldelsen her.
Steven Wilson, hvad kan vi forvente af koncerten i DR Koncerthuset?
– Cirka halvdelen af sættet vil være forskelligt i forhold til koncerterne på Train og i Amager Bio. Jeg vil denne gang fokusere lidt mere på mit bagkatalog i forhold til det nyeste album "Hand.Cannot.Erase", og som sædvanligt vil der være masser af videoer af min faste samarbejdspartner, danske Lasse Hoile – og surround sound-lyd.
Og så er det en siddende koncert denne gang?
– Nå, er det? Det vidste jeg faktisk ikke, men det passer mig fint, vi spiller ofte for et siddende publikum.
Hvordan er din turné gået indtil nu? – du har spillet i en stor del af 2015
– Turnéen har været fænomenal. Jeg er i den privilegerede position, at hvert af mine album har solgt lidt bedre end det foregående, og jeg har kunnet spille for et lidt større publikum end tidligere. Det kan man bestemt ikke forvente, når man har været i gang i flere årtier, som jeg har. Især var de to udsolgte koncerter i Royal Albert Hall i september et højdepunkt. Jeg var på hjemmebane, meget af min familie var der, og der var flere gæsteoptrædener.
Hvad gør du, lige før du går på scenen?
– Jeg gør faktisk ikke noget særligt. Koncerterne er planlagt ned til mindste detalje, med videoer og så videre, og når man har spillet tilpas mange af den slags koncerter, bliver man lidt som en del af en maskine, der bare kører af sig selv. I starten af min karriere var jeg meget nervøs før koncerterne, men det har jeg fået bugt med gennem årene.
Hvad står der på din forplejningsliste?
– Vegetarisk mad. Jeg har været vegetar i mere end ti år, og på denne turné tog jeg for første gang mod til mig og bestemte, at der kun skulle serveres vegetarmad for alle i mit crew. Der er ikke én, der har brokket sig, tværtimod har mange takket mig for at tvinge dem til at spise noget, som de ikke er vant til at spise, og som er sundt for både dem selv og naturen. Og i det 21. århundrede er der jo masser af fremragende vegetarmad.
Hvad lytter du til i turbussen?
– Vi er så heldige, at der er 14 køjer i turbussen, og der er en iPad ved hver. Jeg hører nu meget lidt musik, når jeg er på turné, jeg har simpelthen brug for stilhed, når der er så meget musik omkring mig ellers, simpelthen for at rense hovedet. Hvis jeg hører noget, hører jeg podcasts, for eksempel filmanmeldelser fra BBC, eller jeg ser film.
Fotos fra fan blev indledning til et mangeårigt samarbejde
Du udgiver et nyt album, "4 ½", den 22. januar. Kan du fortælle lidt mere om det?
– Det er et album, som adskiller sig fra de fleste af de øvrige album, jeg har lavet, ved at der ikke er et overordnet koncept eller fortælling. Det er et album bestående af sange, jeg har skrevet i de senere år, men som ikke passede ind på mine sidste to album ("The Raven That Refused to Sing (And Other Stories)" fra 2013 og "Hand.Cannot.Erase." fra 2015, red.), men som jeg syntes var for gode til ikke at blive indspillet, så det har jeg gjort nu. Det skulle bare have været en ep, men nu er det blevet et minialbum på seks numre og med 37 minutters spilletid. Ja, der er jo mange fuldlængdealbums som ikke er længere. Det er rent kunstnerisk et mellemspil, og det er også derfor, den hedder "4 ½", men jeg synes nu, at det er et musikalsk tilfredsstillende værk.
Som du selv nævnte, har du i mange år arbejdet sammen med den aarhusianske fotograf og videokunstner Lasse Hoile omkring dine pladeomslag, musikvideoer og visuals live. Hvordan kom I i kontakt med hinanden i sin tid?
– Han sendte mig nogle fotos og videoer, han havde lavet som hyldest til mit tidligere band Porcupine Tree. Vi er så heldige, at vi ofte har fået tilsendt materiale lavet af fans, men der var bare noget i hans arbejde, som gjorde, at jeg tænkte "Ja, der var den!", og så opfordrede jeg ham til at lave coveret til vores album "In Absentia" (fra 2002, og hvor man i øvrigt kan se udsigten fra Bruunsbro ud over baneterrænet ved Aarhus Hovedbanegård på indercoveret. Musikvideoen til "Way Out of Here" fra 2007 er i øvrigt optaget på baneterrænnet ved samme banegård, se den her).
Hvorfor har du holdt fast i samarbejdet med ham?
– Han er ekstremt talentfuld, og vi har mange fælles referencepunkter, når det gælder musik, film, litteratur. Hvis den ene af os eksempelvis taler om en bestemt scene i David Lynchs "Eraserhead", ved den anden straks, hvad vedkommende taler om. Vi har en fælles visuel forståelse.
Hvordan arbejder I sammen?
– Jeg sender løbende sange, jeg arbejder på, til Lasse, og så taler vi frem og tilbage om, hvordan de skal præsenteres, når der kommer et album. Det kan vi sagtens gøre et år eller halvandet, før albummet udkommer.
Bliver aldrig fan af streaming
Dit kommende album udkommer ikke på Spotify, men dog på andre digitale tjenester, nemlig download-tjenesterne iTunes, Amazon, Google Play og streamingtjenesten Apple Music. Hvorfor kommer det ikke på Spotify?
– Jeg er ikke den store fan af streaming og download, fordi jeg mener, at musik også skal have et fysisk, et håndgribeligt format, og at for eksempel et pladecover også er en del af værket. Men jeg ved også, at streaming er en måde at komme ud til nye lyttere på, og at folk gerne vil dele min kunst, og så lukker man sig selv ude fra nogle muligheder, hvis man ikke lader sin musik streame. Men jeg bliver aldrig den store dyrker af streaming, og jeg håber, at nogle af de folk, der hører min musik på stream, får lyst til at købe den i fysisk format, for at få coveret og den gode lyd. Jeg har ikke selv forhandlet med streamingtjenesterne, det har min manager, men vi blev enige om, at det var bedre at gå med Apple end Spotify. Det handler både om rettigheder og penge.
Hvad sker der med Porcupine Tree for tiden? Er I stoppet permanent?
– Jeg satte Porcupine Tree på pause i 2010, fordi jeg følte, at vi ikke kunne komme længere inden for de rammer, vi havde stukket ud for os selv, og at vi var ved at gentage os selv. Der var også andre i bandet, der havde det sådan. Jeg havde lyst til at arbejde med nye musikere og spille musik, der var mere improvisationsbaseret, mere elektronisk, mere jazzet og inddrog kor. Jeg vil ikke lukke døren til fortiden helt, men jeg tror nok, at vi er opløst. Og vi fik lavet 10 album, og det er et godt sted at stoppe, synes jeg. Hvis vi skal begynde igen, skulle det være som et sideprojekt til min solokarriere, og ikke omvendt. Mine soloplader har i øvrigt solgt bedre end noget af Porcupine Trees albums.
Hvad skal du lave i 2016 ud over din turné?
– Jeg har prøvet at geare lidt ned, for på et tidspunkt havde jeg gang i fem-seks musikalske projekter på én gang, og det var lidt meget. Jeg skal remixe nogle plader i surround sound, jeg har for eksempel lige remixet Tears for Fears' "The Seeds of Love" fra 1989. Og så kunne jeg godt tænke mig at lave et nyt album med Mikael Åkerfeldt fra Opeth i vores fælles projekt Storm Corrosion.
Varm op med Steven Wilsons seneste musikvideo, til sangen "Routine" albummet "Hand.Cannot.Erase". Videoen er dog ikke instrueret af ovennævnte Lasse Hoile, men af Jess Cope:
