Nyhed

Langt svar: Lars Ulrich giver svar på tiltale

Filminstruktør offentliggør uset interview med Metallica-trommeslageren, hvor han selv indrømmer at begå en fejl i forhold til sit første spørgsmål

Filminstruktør Sam Dunn har afsløret et tidligere uset klip, hvor han får mere end rigeligt svar på tiltale af Metallicas trommeslager Lars Ulrich. Det kunne være en lektion i kunsten at interviewe: Pas på, hvad du spørger om - særlig hvis du er under tidspres. Se klippet her forneden.

Interviewet stammer fra 2007 hvor produktionsselskabet arbejdede på dokumentaren "Global Metal". Dunn spurgte Ulrich, hvad der fik ham til at interessere sig for metalmusik - og han regnede ikke med at få et hele ni minutter-langt svar.

"Min fejl var det første spørgsmål jeg stillede," fortæller Dunn. "På typisk Lars-manér gav han mig et overordentligt detaljeret svar. Her er det, uklippet."

Ulrich begynder sit svar med "Er det ikke blevet dokumenteret nok?", før han begynder med en nærmere udredning af, hvordan han oplevede at se Deep Purple, da han var ni år gammel.

Metallica er i studiet og arbejde på deres opfølger til "Death Magnetic" fra 2008. Fans, der er bekymrede for om metal-legenderne nogensinde bliver færdige, kan berolige sig med, at James Hetfield for nyligt udtalte, at bandet har planer om aldrig at gå på pension. "Death Magnetic" så Metallica vende tilbage til deres tidligere stil. GAFFAs musikanmelder Keld Rud kvitterede med fem stjerner og skrev begejsteret: "Skønt Death Magnetic endnu gang bevidner Metallicas tendens til overlange sangarrangementer og albumproduktioner, er det på én gang det sangskrivningsmæssigt mest konsistente album siden Master Of Puppets og det mest tændte, bandet har spillet siden selv samme album."


Se Lars Ulrich give et fint, uddybende svar her:

ANNONCE