Nyhed

Lust For Youth er på vej med nyt album – hør forløber

Den dansk-svenske synth-poptrio udgiver et nyt album i marts måned og lufter ny sang

Den dansk-svenske trio Lust For Youth udgiver albummet ''Compassion'' den 18. marts.

Lust For Youth startede som et post-punket soloprojekt for forsanger Hannes Norrvide, men er senere blevet udvidet med to medlemmer, Loke Rahbek, også kendt fra Vår, samt Malte Fischer, der tidligere har været en del af den Grammy-nominerede gruppe Oh No Ono (de var nomineret for coveret til deres album "Eggs" fra 2009). 

Det nye album vil eftersigende satse endnu mere på den dansable 80'er poplyd, og vil desuden inkludere sidste års ''Better Looking Brother'' samt den nye single ''Stardom''. 


I et interview med The Fader beskriver bandet det nye track som: "et portræt af flydende eufori og en følelse af tosomhed, som vi desværre kun oplever passerende og ofte meget sent om aften. Den er om det at være så glad, at du automatisk bliver ked af det på samme tid, og det er både en meget familiær og også mærkelig følelse. Jeg kan ikke sige, hvordan jeg nåede dertil, men sidste gang jeg oplevede den følelse var i en toiletbås klokken tre om natten med Faithless' ''We Come I'' spillende meget højt i rummet ved siden af.''

Bandets sidste album ''International'' fik følgende ord med på vejen fra GAFFAs anmelder Rune Schlosser: Den sampletunge udgivelse er en dejlig sammenhængende en af slagsen, og det er netop denne afvekslende, men samtidig enhedsorienterede tilgang, der gør International spændende - og ja i perioder nærmest dragende.

Hør den nye single ''Stardom'' her: 

ANNONCE