Nyhed

Ny musik allerede fra A$ap Ferg?

Harlem-rapperen hinter nyt projekt "meget snart"

Tilbage i april udgav A$ap Ferg sit andet studiealbum "Always Strive and Prosper". Det blev modtaget med blandede meninger. Flere anmeldere mente nemlig, at den unikke, direkte og rå rap-stil fra debutalbummet "Trap Lord" udeblev.

Nu, blot tre måneder senere, er han muligvis allerede klar igen med ny musik igen. I en video, som rapperen har postet på Snapchat (brugernavn Devoni143) for to dage siden, siger han, at hans nye projekt ved navn "Still Striving" udkommer "meget snart".

Det virker mest sandsynligt, at "Still Striving" bliver et mixtape, der komplementerer "Always Strive and Prosper".

"Jeg vil gerne have, at mine lyttere ved mere om, hvem jeg er og hvor jeg kommer fra - og hvordan jeg altid har stræbt. Jeg vil inspirere folk til at forfølge, hvad de vil i livet," har han tidligere udtalt om det album.
Om han formår at gøre det eller ej, vil tiden vise - indtil da kan rapfans glæde sig over udsigten til mere ny musik med en god chance for spændende features, da "Always Strive and Prosper" indeholdt bidrag fra kunstnere som Future, Big Sean, Schoolboy Q, Missy Elliot, Rick Ross og Skrillex.

Varm op med en sang fra hans seneste album:

 

ANNONCE