Nyhed

ScHoolBoy Q annoncerer verdensturné – og besøger Danmark

Den amerikanske rapper lægger vej forbi Danmark igen

ScHoolBoy Q blev kaldt ind til dette års Roskilde Festival, da rapkollegaen Future aflyste sin koncert i sidste øjeblik, fordi han hellere ville lege med Drake. En beslutning, som ikke gjorde GAFFA anmelder Peter T. Aagard noget. Han gav Q's optræden fire stjerner og skrev blandt andet følgende: "Et hiphop-show skåret ind til benet med en rapper og en dj, der kan spille sammen og kender hinandens timing" - hele anmeldelsen kan læses her.

Meget er sket på den korte tid, der er gået siden han gæstede Roskilde Festival og rapperen, der nu er aktuel med sit nye album "Blank Face LP" er allerede på vej tilbage til Danmark igen – denne gang i Falconer Salen, i København.

"Blank Face LP" har siden dets udgivelse modtaget bred kritisk anerkendelse – blandt andet fra Pitchfork, der gav albummet hele 8.3 ud af 10. Q's karakteristiske tætte raps over tunge beats, der præger albummet samt dynamiske features i form af Vince Staples, Miguel, Kanye West og Anderson .Paak gør kun hans optræden denne gang mere interessant.

ScHoolBoy Q gæster Falconer Salen i København den 24. november, og billetter kan købes nu gennem GAFFA LIVE.

Hør eller genhør sangen "THat Part" featuring Kanye West fra det nye album her:

ANNONCE