Nyhed

Bernhoft besøgte GAFFAs stand på NorthSide

Lørdag kommer Velvet Volume og Childrenn forbi

Halvanden time før sin koncert på NorthSide var norske Bernhoft klar til en snak og et akustisk nummer i GAFFAs campingvogn på festivalen lige ved P6 Beat-scenen.

Bernholt fortalte GAFFAs Henrik Tuxen, at han nu er gået fra at være en enmandshær til at have fire musikere på scenen ud over sig selv. Han oplyste ligeledes, at han har boet et par år i New York for at hente ny inspiration, men nu er tilbage i Oslo og netop har udgivet ep'en "Stop/Shutup/Shout it Out". Han er blevet glad for det korte format og udgiver inden længe endnu en ep – og annoncerede også en koncert i Store Vega i København 28. september.

Lørdag klokken 13.30 kan du opleve Velvet Volume i GAFFAs campingvogn, og lørdag klokken 15 kommer Childrenn forbi. I begge tilfælde til live-interview, 1-2 halvakustiske numre og spørgsmål fra publikum. 


 

ANNONCE