Nyhed

EXEC klar med Danmarksturné og ny single

Veto-sangeren Troels Abrahamsen drager landet rundt med sit akustiske soloprojekt

Troels Abrahamsen, kendt som sanger i pauseholdende Veto, er nu klar med en sommer- og efterårsturné for sit akustiske, klaverbaserede soloprojekt EXEC, som i februar udgav det meget roste debutalbum "The Limber Real".

Siden udgivelsen af "The Limber Real" har Abrahamsen været på mini-turné i Holland og spillet til både Frost Festival og på den nyligt overståede Spot Festival, hvor han spillede både på Tape og i Lille Sal i Musikhuset for fulde huse. Henover sommeren spiller EXEC på flere af Danmarks markante festivaler, og til efteråret drager han ud på en Danmarksturné. Se alle datoer her:

Jun 17 - 18, 2016 Midsommer Festival - DK


Jul 2, 2016 Roskilde Festival - DK

Jul 28-30, 2016 Trailerpark Festival - DK

Aug 4-6, 2016 New Note Festival, Hillerød - DK


Aug 18-21, 2016 Wonderfestiwall - DK

Oct 07, 2016 Festival Les boréales - FR

Oct 21, 2016 Stars, Vordingborg - DK


Oct 22, 2016 Kulturstationen, Vanløse - DK

Oct 26, 2016 Dexter, Odense - DK

Oct 27, 2016 Radar, Aarhus - DK


Oct 28, 2016 Huset, Aalborg - DK

Nov 4, 2016 Jazzhouse, Copenhagen - DK

Find billetter via spillestedernes hjemmesider.


GAFFAs anmelder Jens Dræby tildelte albummet "The Limber Real" fem stjerner og skrev blandt andet:

"Albummet er et soundtrack til en sørgelig musical uden lige og kræver med andre ord det helt rigtige humør til ensporet sortsyn. De små og store forandringer undervejs og primært efter Intermission er med til at sikre, at albummet høres som en helhed og ikke blot som en kompilering af klaver og klagesang. Execs The Limber Real er muligvis en engangsforestilling, der dog alligevel er veludført og tankevækkende set i lyset af en karriere, der engang har været Veto og Supetroels." Læs hele anmeldelsen her.

Samtidig udgiver EXEC en ny single. “Full of Knots” er taget fra debutalbummet og udgives nu via pladeselskabet Tambourhinoceros (CTM, Palace Winter med flere) med to live-versioner af de tidligere singler “Going Under” og “Life is a Liquid” som b-side. Live-versionerne er optaget på Bremen Teater i København under EXECs debutkoncert i november 2015.  


Varm op med "Going Under":

 


ANNONCE