Nyhed

Meghan Trainor skvatter på rumpen hos Fallon

Trainor sluttede sin fremførsel af 'Me Too' af med et uheldigt fald, som end ikke Fallons komiske talent kunne gøre mindre pinligt

Det er ikke hver gang, man optræder i live-tv, at det går helt efter planen. Den amerikanske sangerinde Meghan Trainor afsluttede således sin optræden på Jimmy Fallons The Tonight Show med at skvatte på rumpen i sine højhælede sko. Det skriver NME. Se klip her forneden.

Trainor var i studiet for at fremføre "Me Too" fra sit nye album "Thank You", som udkom i går. Mod slutningen af nummeret vender Trainor ryggen til publikum og begynder at modtage klapsalver. Da hun vender sig mod dem, glider hun uheldigvis på sin højre sko og falder omkuld.

Jimmy Fallon forsøgte at være en gentleman og mindske den pinlige episode ved at lægge sig ned på gulvet ved siden af Trainor.

Meghan Trainor fik sit gennembrud med debutalbummet "Title", der udkom sidste år. Det fulgte op på hitsinglen "All About That Bass". Albummet modtog fire stjerner af GAFFAs anmelder Malena Salvado. Hun konkluderede: "Alt i alt er Title et sammenhængende popalbum, der hæver sig over gennemsnittet i både sangskrivning og udførelse, og som (foruden Lips Are Movin) byder på en håndfuld oplagte radiosingler bl.a. 3 AM, der meget vel kunne blive tredje hit fra den talentfulde sangerinde."
 
Se Meghan Trainors snublende uheld her:


ANNONCE