Den britiske electropop-duo indtager København til december
Pet Shop Boys er legender på pop-scenen, og med mere end 50 millioner solgte albums på verdensplan er de den mest succesfulde britiske duo nogensinde. De er aktuelle med deres 13. studiealbum “Super”, der udkom i april. Duo kan opleves på dansk jord til vinter, hvor de spiller to koncerter i København. Det sker, når de den 4. og 5. december 2016 spiller op til popfest i Operaen som en del af deres “Super World Tour”.
“Super” skal ses som en direkte forlængelse af “Electric”-albummet, der også blev lavet i samarbejde med producer Stuart Price. Selv udtaler Pet Shop Boys:
“Det var fantastisk at være tilbage i studiet med Stuart Price og fortsætte hvor vi slap med “Electric” og vi er meget glade for resultaterne”.
Pet Shop Boys – ”Super World Tour”
Operaen, København den 4. og 5. december 2016
Billetsalget starter fredag den 13. maj kl. 10.00 på Billetlugens hjemmeside.
Kom i stemning med den helt nye video "Twenty Something” fra albummet ”Super” her: