Steen Jørgensen: Ragnarock indbyder til fordybelse

Steen Jørgensen er klar. Om lidt vil han entre scenen foran en stoppet foyer på den røde løber i den opulent udstyrede guldklump af et rockmuseum, som er blevet rejst på Rabalderstræde i Roskildes udkant. Sammen med Marie Fisker og guitarist Rune Kjeldsen - den lokale stolthed med oprindelse i Lejre - og foran Kronprinsen, der lige hjemkommet fra et ’trip til det mellemste østen’ ikke på Eik Skaløe-manér, men dog samme retning.

For en god ordens skyld har tronfølgeren været et smut hos danske soldater i Irak, som jeg forstår det. Og som erklæret mangeårig fan af dansk rock og punk, har det sikkert glædet ham, at netop Steen Jørgensen, Tomas Ortved, dennes kone, den snart aktuelle Supernova-sangerinde Cecilie Brask, og også Lars H.U.G. er at finde blandt gæsterne.

Ligesom der er adskillige hints til Sort Sol og Sods på det omfangsrige museum, der blandt andet kan invitere til et kig ind i øvelokalet før det oprindelige Sods (Steen Jørgensen, Peter Peter Schneidermann, Tomas Ortved og Knud Odde) indspillede debutpladen Minutes to Go.

Steen og Gaffa går dog lige en tur udenfor i det lovligt friske 2016-aprilvejr og her er hvad der fulgte:

Steen Jørgensen, altid en fornøjelse. Du er kommet på museum. Hvad fanden er det for noget?

-Jeg tænker, at det først og fremmest er et musikmuseum. Ikke at det nødvendigvis er forankret i rock, det er bare en af de ting, der er repræsenteret. Så det jeg ser handler nok on ungdomskultur lige siden den startede i begyndelsen af 1950’erne og så hvad der er sket siden. Det er vel det, de prøver at lave? Som de forsøger på at gengive.

Er der ting, du specielt glæder dig til at se?

-Jeg har ikke tænkt så meget over det og har ikke så meget tid til at tænke over det, slet ikke i dag...

Fordi du i virkeligheden er med for at spille (med Marie Fisker og Rune Kjeldsen. Red.)?

-Ja, det er det. Men som du ved: med udstillinger vil man gerne have lov til at gå rundt lidt for sig selv og fordybe sig lidt i det, og det kan jeg bare mærke ikke bliver i dag.

Der er tærsket langhalm på det, men jeg skal jo spørge: rocken og punken og museum. Det er lidt et paradoks, ikke? Hvad synes du selv?

-Jeg ved sgu ikke, om det er et paradoks. Det er vel meget naturligt, at det er sådan, at det vil gå.

Ja, at for kubismen og andre ”ismer” tænkte man vel også i nu’et, at det var mærkeligt, hvis det skulle ses tilbageskuende og ikke i nu’et???

-Ja...

Var det det? Og du ser godt ud! (vi griner)..

-Og i lige måde (vi har kendt hinanden i mange år..)

De der grå stænk, er det dine egne?

-Det er mine egne, det er ikke nogle, jeg får lavet...

Det kommer med alderen. Nu hvor vi er bedsteforældre?

-Jeg er ikke bedstefar...

(Touché. Og der fik jeg så den...)