Gwen Stefani fortsætter med at bearbejde sin skilsmisse i sang, Zayn Malik er aktuel med et nyt nummer, og danske CODY har en førstesingle ude
Det er søndag, og hvis du mangler et overblik over denne uges bedste sange, guider GAFFA til dem her. Du kan høre hele samlingen her forneden i Spotify.
Zayn Malik (billedet) overraskede tidligere på ugen fans, da han udgav den upbeat sang "Like I Would" fra sit kommende soloalbum, "Mind of Mine", der udkommer den 25. marts.
Gwen Stefani har fundet kimen til fornyet inspiration i sin skilsmisse fra rockmusikeren Gavin Rossdale. Sorgen over det forliste ægteskab har allerede givet os singlen "Used To Love You", og nu er Stefani ny med en ny skilsmisse-hymne, "Misery". Det tegner til, at det kommende "This Is What The Truth Feels Like" bliver Stefanis "Blood On The Tracks", altså, et album, der står i skyggen af et brudt parforhold.
Det danske folk-rockband CODY, med sanger- og sangskriveren Kasper Kaae, guitarist David Fjelstrup, cellist Line Felding og violinst Frederik Thyboe, har udgivet ny video til førstesinglen "Rise Over Reason" fra gruppens kommende fjerde album "I'll Ride With You", som udkommer den 8. april.
På listen over denne uges bedste sange kan du også høre Von Dü, Iggy Pop, Mikas, Shotgun Revolution og Ariana Grande. Hør dem i Spotify her: