Vi har taget en snak med Jonas H. Petersen om fænomenet søndagsmusik
Se en flot ny fotoserie med Hymns From Nineveh
På vej til København for at tale med hovedpersonerne i denne artikel falder jeg i Ud & Se over en artikel over de gavnlige egenskaber ved at kede sig. I denne artikel udtaler Jørgen Leth, at han hader søndage, og at de sammen med vinteren gør ham "mørk i hovedet". Sådan er der ganske givet mange, der har det – tænk bare på Morrisseys Everyday Is Like Sunday – men ikke Hymns From Nineveh-frontmand og -sangskriver Jonas Petersen, der har et anderledes kærligt og afslappet forhold til ugens sidste dag.
Jonas Petersen: – Jeg tror, der er mange, der har det som Jørgen Leth. Tv-2 synger også om de "søndagstomme gader" og Nephew bruger udtrykket at være "søndagsbange". Og jeg kender også godt den følelse af søndagen som et tomrum, men for mig er det et meget vigtigt tomrum. Det er en dag, der adskiller sig fra alle de andre dage i ugen, og hvor man kan mærke sig selv og komme i balance. Man kan være sammen med sin familie og sine venner og stille og roligt lade op til ugen, der kommer. Jeg lever et liv med et relativt højt tempo, og jeg har et arbejde, hvor jeg skal være meget på og være tilgængelig – både fysisk og online. Om søndagen kan man stoppe lidt op, og musikken kan sætte lytteren i forbindelse med sig selv og sine følelser.
Sangskriverens hang til søndagsmusik gjorde, at han og bandets pladeselskab, Warner Music, havde forskelligartede kunstneriske visioner for det nye Hymns-album. Resultatet er, at Hymns from Nineveh nu er tilbage på Playground Music, der også distribuerede debutalbummet og Endurance In Christmas Time, som begge udkom på Good Tape Records. GAFFA har sat Petersen og direktør for Playground Music, Søren Krogh Thompson, stævne på chefens kontor for at få hele historien og høre lidt mere om det der søndagsmusik.
At passe til playlister
Jonas: – Jeg har haft et rigtig godt samarbejde med Warner, og da jeg begyndte at sende dem demoer til det, som skulle blive til denne her plade, var der en tendens til, at de meget gerne ville have noget, der kunne playlistes – både i radioen, men også på de playlister, bestemte folk laver på streamingtjenesterne. Der skulle være nogle sange, som skulle kunne streames på bestemte tidspunkter: torsdag, fredag og lørdag. Der er rigtig mange, der streamer på det tidspunkt, så de eftersøgte den type sange, hvilket jeg i øvrigt godt kan forstå, men jeg syntes også, der var noget absurd i at bede mig om at lade mig inspirere af en type musik, der passede ned i et bestemt forbrugsmønster. Det var et forkert sted at starte.
– Jeg laver musik til søndag, mandag, tirsdag, onsdag, torsdag, fredag og lørdag. Musik er jo meget større end det der, selvom det er klart, der er nogle data, der viser, hvilken musik, der bliver streamet hvornår. Det er klart, at Warner gjorde det for at provokere mig lidt og få mig ud af min "comfort zone", og det er helt fint, men jeg kan huske, jeg gik hjem og skrev meget vredt i min dagbog: "Jeg laver søndagsmusik!" Og dagen efter skrev jeg så teksten til sangen Sunday Music. Så det satte alligevel nogle ting i gang.
Men Søren, hvorfor har I på Playground valgt at udgive Sunday Music? Vil I ikke også gerne have en bid af weekend-streaming-kagen?
Søren Krogh Thompson: – Selvfølgelig vil vi det. Men jeg synes, det er mindst lige så vigtigt, at der bliver skabt de følelser, som et album kan gøre. Jeg synes, man gennem albummet får en helt særlig fordybelse og historiefortælling. En single for mig er lidt ligesom et engangsknald. Jeg kan sagtens have en fed oplevelse til Justin Bieber og danse til The Weeknd, men da Natasja døde, var det første, jeg gjorde, at sætte mig ud på min altan, åbne en flaske hvidvin og sætte The National på. For The National repræsenterede for mig den følelse, jeg havde i kroppen. Melodierne, tekstuniverset og Matts stemme skabte de rette rammer for mig at være i under de sørgelige omstændigheder. Og det er det, albummet for mit vedkommende kan.
– Der er ingen tvivl om, at vi gerne vil have en bid af streamingindtægterne både nu og i fremtiden, men det er heldigvis ikke ensbetydende med, at man skal opgive alt det andet, man tror på, og vi prøver at skabe en balance i tingene. Det fedeste er når, man har stået med noget som har været forholdsvis ukendt, og man så en dag står i Store Vega og mærker publikums glæde og begejstring i forhold til det, der sker oppe på scenen. Hvor man ikke bare står og venter på hittet, men i stedet nyder helheden i koncerten og en performer, der er dygtig til at levere, overbevise og forkæle sit publikum. Det mener jeg hovedsageligt kommer via albumformatet og ikke gennem singleformatet. Vi vil også gerne have store singler og hits, men vi holder også fast i albumformatet, for det kan noget helt specielt. Vi skal ikke konkurrere med Warner, Sony og Universal. Vi har det fint her i vores lille hyggeniche, hvor vi får lov til at dyrke noget, vi elsker.
Ud af tryghedszonen
Jonas, du nævnte at Warner nok gerne ville provokere dig ud af din tryghedszone med ønsket om noget andet end søndagsmusik. Er du kommet ud af den, synes du?
Jonas: – Med denne her plade synes jeg bestemt ikke, jeg befinder mig i en tryg zone. Det er ikke på nogen måde trygt at skrive sange, hvor man øser ud af sine inderste følelser. Vi fik faktisk engang en dårlig anmeldelse i GAFFA, som jeg blev rigtig ked af. Men det var egentlig også meget fint, for det var en dag, vi underpræsterede. Jeg kan huske, anmelderen skrev, at det var ufarligt, og det synes jeg, er noget af den værste kritik, man kan få. Og sidenhen har jeg faktisk brugt det til at meditere over, hvad det farlige i min musik er. For det er jo ikke punk eller på anden måde revolutionært, det jeg laver, så hvad er det farlige for mig i det at skrive? Og det er at turde at være følsom og ikke bare lire et eller andet af og skrive en sang eller lave en plade, fordi jeg kan. Det skal komme tæt på.
Søren: – Jeg kan huske, du har sagt, at der ikke er noget filter i forhold til de følelser, der ligger i sangene. Og som lytter kan man hurtigt mærke autenticiteten i forhold til det kalkulerede. Leveringen hos dig er ekstremt overbevisende, og jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at du mener det, du synger.
Jonas: – Jeg har ikke lyst til at lave musik, der passer til, at lytteren skal lave det ene eller det andet. Jeg har lyst til at lave den musik, som jeg intuitivt mærker, jeg skal lave. Og så hverken kan eller vil jeg styre eller blande mig i, hvordan folk bruger musikken. Jeg er glad for, at musik har en så central værdi i vores liv, og selvom jeg ikke selv skriver sange, der havner på fredag-lørdagsplaylisterne, er jeg bare glad for, at der er så mange, der lytter til musik og bruger det i deres liv. Det er en gevinst for os alle sammen.
Kærligheden findes, men er den ved at slippe op?
Sangene på pladen kredser om emner som kærlighed, nærvær og fælleskab. Er det noget, du Jonas generelt synes mangler i samfundet, eller er det bare noget, man aldrig kan få nok af?
Jonas: – På albummets første sang, Eurasia synger jeg om en person, som ligger vågen om natten og tænker på, om kærlighed er som fossile brændstoffer. Kærligheden findes, men er den ved at slippe op? Og den følelse kender jeg, dels er det en bekymring, men det er også en længsel efter mere kærlighed og nærvær. I mit liv er der i hvert fald megen "randomness", og jeg ser mange tegn på en mangel af sammenhæng mellem tingene. Tag for eksempel hele den digitale strøm, vi er en del af. Det er en tilstand, hvor alt bare bliver kørt sammen. Facebook er et godt eksempel, og ligesom alle mulige andre mennesker befinder jeg mig ofte på Facebook, og det er en del af mit liv.
– Og jeg bliver udsat for så mange ting, begivenheder og udsagn, der dokumenterer mængden af "randomness", der omgiver os. Det er et overfladefænomen i samfundet, som dækker over noget meget dybere: hele den måde vi præsenterer vores liv og os selv på de sociale medier er sådan en mærkelig pseudovirkelighed, som alligevel er en meget virkelig virkelighed. Og jeg gør det jo også selv. Jeg er mest glad og tilfreds, når jeg mærker, at jeg ikke er alene, og det gør jeg meget sjældent, når jeg er online. Det er en offline-følelse. Når jeg oplever ar føle mig elsket og får en følelse af nærvær og sammenhæng og at jeg er en del af en fællesskab, lader jeg paraderne og bekymringerne falde.
Tilbage til Afrika
Det er efterhånden ingen hemmelighed, at Jonas har tilbragt fem år af sin barndom i Botswana i Afrika. Under arbejdet med Sunday Music vendte han for første gang siden tilbage til landet, og det har sat sine spor – både på musikken og på Jonas selv.
Jonas: – Jeg flyttede tilbage til Ringkøbing som syvårig, efter at have boet i Botswana med mine forældre i fem år, så hele min erindringsverden om min barndom har jeg dernede fra. Derfor føltes det at rejse tilbage dertil lidt som en rejse i tiden tilbage til barndommens land, og det var meget overvældende. Jeg søgte tilbage til mine allertidligste oplevelser med musik og med verden, og jeg er stadig ikke sikker på, hvad det har betydet for mig. Men at få hæftet mine verdener sammen var ret vildt. Det er som at åbne alle dørene i et hus og få gennemtræk og sammenhæng i mine oplevelser. Da jeg kom hjem var jeg fast besluttet på, at der skulle være polyrytmik, kor og en masse perkussion på pladen, så forbindelsen til Afrika også er til stede i musikken. Det er der en masse dejlige mennesker, der har hjulpet mig med at gennemføre. Og Aske Bode har gjort et stort og formidabelt arbejde som producer.
Den gode søndagsplade
Jonas: – Nina Simones Here Comes The Sun-album er helt og aldeles fremragende, for den åbner for et lys og en tilstand, man kan være i, som passer rigtig godt til søndagen. Men sådan har jeg det nu med mange plader. Blandt andre Becks Sea Change.
Søren: – Det hænger også meget sammen med, hvad det er for et humør, man er i den pågældende søndag. For søndagen kan jo være rigtig mange ting. Man kan både have lyst til at dyrke melankolien, men festen kan også ligge som et underliggende element, så søndagsmusik for mig kan lige så godt være Future Islands Singles, som det kan være Bon Iver. Det gør to forskellige ting ved mig. Man kan både finde en supplerende stemning i musikken, men man kan også bruge den til det modsatte: hvis man er nede i en bakkedal, kan man sætte noget på, der får en op af stolen igen. Dog ville jeg næppe smide en metalplade på og blive banket igennem af den type voldsomhed, for det er ikke det, jeg har brug for på en søndag.
Mikkel Torsing (Managring director, Warner Music Danmark): – Jeg lytter ikke normalt til søndagsmusik om søndagen, men hvis jeg endelig skal finde et album, der har den helt rigtige søndagsstemning for mig, så må det næsten blive X med Ed Sheeran. Ellers hører jeg bare, hvad jeg er i humør til, og jeg lytter til alt fra Justin Bieber til Alice In Chains.
Se en flot ny fotoserie med Hymns From Nineveh
