Nyhed

Den norske stjerne-dj Matoma gæster Danmark

Matoma har stået bag en række af det sidste års helt store hits. Nu gæster han Danmark.

Den fremadstormende norske dj Matoma gæster Danmark, når han den 4. marts 2017 giver koncert i Amager Bio i København.

Bag Matoma står den 24-årige normand Tom Stræte Lagergren, der i 2015 for alvor brød igennem med singlen "Old Thing Back" i samarbejde med rapperen Notorious B.I.G. Singlen er streamet nu streamet via Spotify mere end 150 millioner gange. Matoma har også arbejdet sammen med blandt andre Jason Darulo, Akon, Sean Paul, danske Christopher og mange flere. Seneste samarbejde var med The Vamps på nummeret "All Night". 

Matomas debutalbum "Hakuna Matoma" blev som det første album i verden lanceret som en playliste, hvorved albummet konstant kunne blive tilført nye sange og vokse sig større og større. 


Matoma gæstede sidst Danmark i januar, hvor han både spillede på Train i Aarhus og i Lille Vega i København. Til foråret gæster han igen landet, denne gang i Amager Bio.

Billtterne til koncerten den 4. marts kan købes fra den 18. november klokken 10.00.

Sidste efterår gav Matoma et interview til GAFFA – læs det her.


I klippet herunder kan du varme op til koncerten med hittet "Old Thing Back":

ANNONCE