Den amerikanske rap-gruppe har netop udgivet sangen "2100".
Den amerikanske rap-gruppe Run The Jewels har netop udgivet en ny single "2100". Gruppen har afsløret, at de ikke havde planer om at udgive den, men at "det føles rigtigt nu".
Run The Jewels består af rapperene El-P og Killer Mike, og førstnævnte har tidligere udtalt, at der netop nu bliver indspillet sange til et kommende album, men ingen udgivelsesdato eller yderligere information synes dog at findes.
I annonceringen på Twitter, skrev gruppen: "Til vores venner. Til vores familier. Til alle der er såret eller bange lige nu. Her er en sang, vi skrev for måneder siden. Vi havde egentlig ikke planlagt at udgive den endnu, men… det føles rigtigt nu. Den handler om frygt og kærlighed og om at ønske mere for os alle. Den hedder "2100". Vi håber den passer til jer".
Du kan høre den nye sang herunder.
Den 1. november blev gruppen, sammen med MØ, Bisse og Liss, annonceret til at skulle spille på sommerens udgave af den aarhusianske festival NorthSide.





