Den svenske duo Nordman har længe haft planlagt at udgive deres cover af "Hallelujah" på netop denne dag.
I nat stod det desværre klart, at den 82-årige Leonard Cohen var afgået ved døden. Vi bliver mødt af den triste nyhed på samme dag, som den svenske duo Nordman har udgivet deres udgave af den udødelige Leonard Cohen-klassiker "Hallelujah".
"Sangen har været i vores repertoire længe, og vi har altid modtaget stående bifald for den, og derfor har vi besluttet at udgive den på et album. Denne udgivelse har været planlagt i lang tid," siger bandet i en pressemeddelelse.
Arrangementet står Mats Wester for, mens teksten er forfattet af Py Bäckman og koret ledes af Mathilda Kurtsson.
I pressemeddelelsen siger bandet også: "Vi håber, at Mr. Cohen havde sat pris på denne version af en af vore tids største klassikere".
Herunder kan du høre Nordmans version af 1985-klassikeren "Hallelujah" – og nedenfor originalen: