Den amerikanske rapper har endnu et stærkt budskab på hjerte
Svedture og blanke øjne. I sin nye musikvideo viser rapperen konsekvenserne af stofmisbrug. I musikvideoen til sangen ”Drug Dealer” har rapperen teamet op med sangerinden Ariana DeBoo, der i videoen er begravet i piller.
Det er ikke første gang, at Macklemore står frem og rapper om sit tidligere pillemisbrug. Numre som ”Kevin” og ”Starting Over” er også baseret på den amerikanske rappers egne livserfaringer.
I ”Drug Dealer” kritiserer rapperen lægers lemfældighed med receptpligtig medicin, og som der meget eksplicit bliver sunget i omkvædet: ”My drug dealer was a doctor.” Du kan se musikvideoen øverst i artiklen.
Afhængighed af receptmedicin er et stigende problem i USA, og tidligere i år var Macklemore på visit i Det Hvide Hus hos præsident Barack Obama, hvor de talte om problemet. Du kan se videoen herunder: