Den danske hiphop-kunstner Noah Carter gav forrige uge en imponerende koncert i Pumpehuset. Nu er han klar med et nyt track og en video, der præsenterer optagelser fra den udsolgte koncert.
Den danske hiphop-kunstner Noah Carter spillede i forrige uge sin debut-koncert til Red Bull Sound Select i Pumpehuset. Nu har den fremadstormende rapper udgivet en ny video, som blev optaget til selvsamme udsolgte koncert.
Udover at vise optagelser fra koncerten byder videoen også på bidder af Noah Carters kommende single.
Noah Carter er en af de store, ukendte skikkelser i dansk hiphop. Tidligere har Ukendt Kunstner, Kesi og Gilli rappet om ham i deres sange, og senest spillede en imponeret Sivas hans demoer i P3. I sidste uge imponerede han til en udsolgt koncert i Pumpehuset, hvor arrangementets kurator Danijel Drux udtalte følgende om rapperen:
"Alle har altid vidst, at Noah Carter kunne noget specielt. Han er ekstremt flersidig, og fordi han er engelsksproget, har han også et stort internationalt potentiale."
GAFFAs anmelder Jonas Friborg tildelte koncerten fire stjerner med ordene:
"Noah Carter slipper fuldstændig uhindret fra at rappe og synge på engelsk, og når støvet har lagt sig, står han tilbage som dansk raps nye komet, med et internationalt potentiale hidtil uset." Læs hele anmeldelsen her.
Du kan se den nye musikvideo her:
https://www.facebook.com/NoahCarterBoc/posts/1455348777813519
