Rapperen Common har givet koncert i Det Hvide Hus’ bibliotek – se hele koncerten her
Common fik æren af at være den første til at spille i Det Hvide Hus’ bibliotek til en ”White House Tiny Desk Concert”. Det er NPR Music (National Public Radio), der står bag konceptkoncerten.
I den cirka 20 minutter lange koncert spiller Common både sin klassikere som ”I Used To Love H.E.R.”, men Common spiller også tre nye sange fra sit kommende 11. studiealbum ”Black America Again”. De tre nye sange handler om fængsel som det nye slaveri, om en tid, hvor kvinder får verdensmagten og om Commons far. ”Black America Again” udkommer den 4. november.
Under introduktionen kaldte NPR-vært Bob Boilen rapperen for en person, der ”skubber kultur fremad”. Efter koncerten beskrev Boilen Commons optræden som ”kunst og sjæl blandet med politik med hjerte.”
Du kan se hele koncerten øverst i artiklen.