“A Seat at the Table” indtager førstepladsen på Billboard 200, listen over bedst sælgende album.
Den 30. september udgav Solange soloalbummet “A Seat at the Table” og har nu, ti dage efter udgivelsen, overhalet Bon Ivers “22, a Million” på Billboard 200-listen over bedst sælgende albums. “A Seat at the Table” har solgt 72.000 digitale enheder – det er dog først til november, at albummet udkommer i fysisk form. Bon Ivers “22, a Million” har solgt 71.000 eksemplarer, oplyser Rolling Stone.
“A Seat at the Table” gør Solange og Beyoncé til ét af få søskendepar, der begge har haft førstepladsen på Billboards album-hitliste, skriver Billboard. Kun to andre søskendepar har haft samme fornøjelse, nemlig Michael og Janet Jackson samt Master P og Silkk the Shocker. Siden 2001, hvor Michael og Janet Jackson hver især skaffede sig en førsteplads med “Invincible” og “All For You”, er Beyoncé og Solange det første søskendepar, der har ligget nummer et på listen inden for samme år. Beyoncé toppede listen med sit album "Lemonade", der udkom i april.
Her kan du høre “Don't Touch My Hair":





