Nyhed

System Of A Down tager på Europaturné til næste sommer

Metalbandet har på Facebook netop annonceret, at de til næste sommer drager på turné i Euorpa.

System Of A Down har på Facebook netop annonceret, at de til næste sommer drager på turné i Euorpa.

Derudover forlyder det, at metalbandet fra Los Angeles er i gang med at indspille ny musik, efter de to medlemmer Shavo Odadjian (bassist) og John Dolmayan (trommeslager) i sidste måned delte billeder af bandet i indspilningsstudiet på deres respektive Instagram-profiler.

Hvis rygterne om et sjette studiealbum er sande, er det første gang siden 2005-pladen "Hypnotize", at System Of A Down udgiver ny musik.


Som det fremgår af tourplanen på System Of A Downs egen hjemnmeside, gæster bandet Frankrig, Tjekkiet, Polen og Spanien i henholdsvis juni og juli til næste år. Dog er det blot tale om en foreløbig tourplan, hvorfor en eventuel koncert på dansk grund ikke skal udelukkes.

ANNONCE