Nyhed

Misfits kan lave "det bedste album nogensinde"

Det amerikanske punkband Misfits håber på at blive sammen efter deres kun to planlagte shows

Misfits-bassisten Jerry Only siger til NME, at bandet vil kunne lave "det bedste album nogensinde". Denne udtalelse kommer i kølvandet på punkbandets reunion, for første gang med det originale line-up med forsanger Glenn Danzig i spidsen.

Misfits spillede deres første koncert siden 1983 i weekenden ved Riot Festival i Denver, USA og skal ligeledes spille til søsterfestivalen i Chicago den 18. september. Jerry Only og guitarist Doyle Ludwig Von Frankenstein siger begge, at de håber på, at bandet vil blive med at spille sammen efter disse to shows, som er de eneste planlagte koncerter for bandet efter deres reunion.

I et interview til Rolling Stone siger Only: "Jeg ønsker at fortsætte, og jeg ved, at Doyle og Glenn ønsker det samme. Vi skal bare være store nok til rent faktisk at gøre det". Dette bliver fulgt op af: "På et tidspunkt skal både Doyle, Glenn og jeg (Jerry Only, red.) skrive ny musik igen. Hvorfor ikke gøre det sammen og dermed lave det bedste album nogensinde? Vi har masser af tid til at øve og det er vildt sjovt. Vi bliver ved med at grine. Og det er dér, du ved, at det er godt".


Efter bandets opløsning i 1983 har Only og Frankenstein spillet som Misfits siden 1995, mens Danzig har været frontmand i sit selvnavngivne band. De har dog flere gange sagsøgt hinanden over rettighederne til navnet Misfits.

 

Herunder kan du høre sangen "Hybrid Moments" fra 1997-abummet "Static Age":

ANNONCE