Drake har offentliggjort en 12-minutters lang version af videoen til "Childs Play"
Den canadiske rapper Drake har netop offentliggjort en 12 minutter lang video til singlen "Childs Play".
Med sig i videoen har Drake blandt andre den amerikanske model Tyra Banks, der spiller rollen som kæresten, der efterhånden har fået nok af af Drake og hans sene aftener i studiet, hvilket ender ud i et skænderi. Alt dette sker før første vers, hvor konklusionen bliver, at Banks smider en kage i hovedet på rapperen. Efterfølgende går turen til en stripklub, hvor OB O’Brien, der ligeledes er en canadisk rapper, spiller klubmanageren Texas Hammer Jr. Du kan se den lange version af videoen i klippet herunder via Apple Music.
Sangen "Childs Play" er at finde på Drakes nyeste album "Views", der trods kritik fra visse anmeldere lige nu befinder sig på Billboards '200'-listes andenplads. Du kan læse GAFFAs anmeldelse af albummet her.





