Nyhed

LYT: Frontfigur fra Smashing Pumpkins klar med ny single

GAFFA.dk - Alt om musik

Fidget spinneren befinder sig i sandhed i sin anden guldalder. Trompetbukserne har genindtaget modebilledet. Ligeledes har den henslængte 90’er-vibe med hawaiiskjorter, big hoops og ikke mindst en platinblond midterskilning.

Nu ser det ud til, at endnu et element fra 90’erne melder sin genkomst. William Patrick Corgan fra 90’er-koryfæerne Smashing Pumpkins har netop udgivet førstesinglen “Aeronaut” forud for sit kommende soloalbum “Ogilala”, der kommer 13. oktober.

Corgan udgav tilbage i 2005 sit første og hidtil eneste soloalbum “TheFutureEmbrace,” som af GAFFAs anmelder Henrik Friis fik tildelt fire ud af seks stjerner:


“Hatten af for eksperimenterne i stedet for selv-kopi, og Corgan er stadig en glimrende sangskriver – om end ikke så overskuds-sprudlende som før. Men til tider gør han det unødigt svært for sig selv. Den fjerde stjerne gives mest fordi … det snart er jul?”

Det bliver spændende at se hvordan det dugfriske soloalbum klarer sig udenfor højtidelig sæson.

Med insisterende klaverakkorder og opbyggelige strygere folder Corgans karakteristiske stemme sig ud på den blide ballade, som kan høres lige her:

ANNONCE