Nyhed

Veto klar med endnu en ekstrakoncert

GAFFA.dk – alt om musik

Veto annoncerer endnu en ekstrakoncert på deres forårsturné. Denne gang gælder det VoxHall, hvor bandet giver en optræden onsdag den 14. marts. Gruppens koncert samme sted 9. marts har længe været udsolgt.

Elektrorockerne offentliggjorde for nylig en ekstrakoncert i Store Vega den 16. marts, efter at deres koncert samme sted dagen før også blev udsolgt.

Der havde længe været stille omkring Veto, da de i sommer offentliggjorde deres første spillestedsturné siden 2013.


I oktober udgav gruppen så singlen "I Am Here", og i november annoncerede de, at de den 9. februar vil udgive deres fjerde studiealbum 16 Colors, deres første album siden Everything Is Amplified fra 2011. I 2012 og 2013 udgav de dog ep'erne Sinus og Point Break, inden de holdt pause.

Siden har sanger Troels Abrahamsen haft travlt med det akustiske soloprojekt Exec, ligesom bassist Jens Skov Thomsen er blevet en del af Mantua sammen med sanger Silas Bjerregaard fra Turboweekend og den tidligere Dúné-trommeslager Malte Aarup-Sørensen.

I juni gav Veto så deres første koncert i fire år på Heartland Festival ved Egeskov. Her var GAFFAs anmelder begejstret og uddelte fem stjerner under overskriften "Gedigen elektrorocket genkomst".


LÆS OGSÅ: Anmeldelse af Veto, Heartland Festival, juni 2017

Vetos turné ser nu ud som følger:

8/3 - Aalborg - Skraaen


9/3 - Aarhus - VoxHall (udsolgt)

10/3 - Odense - Magasinet

14/3 - Aarhus, VoxHall


15/3 - København - Vega (udsolgt)

16/3 - København - Vega

Varm op med singlen "I Am Here":

ANNONCE