Nyhed

Black Sabbath spillede i weekenden sin allersidste koncert – det foregik i hjembyen Birmingham

GAFFA – alt om musik

I weekenden afsluttede Black Sabbath en både broget og imponerende karriere, da bandet med Ozzy Osbourne i spidsen spillede sin sidste koncert nogensinde i Birmingham. Byen hvor heavy metal-eventyret startede tilbage i 1968.

Ifølge BBC bød sætlisten på 15 numre, hvor gruppen sluttede hovedsættet af med at spille “Children of the Grave,” men kom ud en sidste gang til et ekstranummer for at spille deres første hit “Paranoid” en allersidste gang.

Se videoer fra Birmingham-koncerten under artiklen.


Black Sabbath har været ude på en lang afskedsturné de seneste år og spillede i slutningen af juni 2016 deres sidste koncert på dansk grund til Copenhell. Vores anmelder Michael José Gonzalez var til stede og udtalte følgende om koncerten, som fik fem stjerner:

"Det var storslået, og ud over en længere sætliste og Bill Ward bag trommerne er det ærligt talt svært at komme i tanker om, hvad man kunne ønske sig mere. Nu bliver det store dilemma, om man skal hjem og købe billetter til Monsters of Rock i Sverige, så man kan nå at se Black Sabbath en sidste gang – igen."

Læs hele anmeldelsen lige her.



Black Sabbath Setlist Genting Arena, Birmingham, England 2017, The End
ANNONCE