Nyhed

Gavin DeGraw kigger forbi Danmark med to akustiske koncerter

GAFFA – alt om musik

Den 40-årige amerikaner Gavin DeGraw kigger i april måned forbi landet med to akustiske koncerter – de bliver spillet på Train i Aarhus 21. april og Store Vega i København 28. april.

I 2015 var sidste gang, DeGraw var på visit i Danmark, og der spillede han ligeledes to koncerter, som begge var udsolgte. Vores anmelder var til stede under koncerten i Aalborg, hvor der blev kvitteret med fem stjerner og blandt andet følgende ord: "Der er ingen tvivl om, at DeGraw har et meget trofast publikum i Danmark, og han proklamerede da også prompte, at han vil komme tilbage, så snart muligheden byder sig" – og han holder nu sine ord. Du kan læse anmeldelsen her.

Det gik meget stærkt for den dengang 26-årige Gavin DeGraw, da debutpladen “Chariot” blev udgivet i 2003. Titelnummeret “Chariot” og “I Don’t Wanna Be” blev store hits med det samme, og både de to numre og pladen solgte platin.


Der er lagt op til en intim, akustisk aften, hvor DeGraw både kommer til at spille de store hits og numre han aldrig har spillet live før.

Billetsalget starter fredag den 10. februar kl. 10:00.

ANNONCE